Forandringsstedet der for havefolk - og alle der vi se noget smukt

På Skråvej nr. 35 mellem Svenstrup og Ferslev finder vi "Skovhuset", hvor Kirsten og Egon Nielsen holder "Åben have". - Det er ikke nogen almindelig have vi bliver budt indenfor i, den er fire tønder land stor, så betegnelsen park er nok mere retvisende.

Skovhuset er Kirsten Nielsens barndomshjem og har siden år 2000 har været deres sted, - efter mange år i udlandet og andre steder i Nordjylland.

Dette er et "Forandringssted" fortæller Kirsten, og det må man i sandhed sige at det er: - Stærke storme har væltet mange af de store grantræer og andre er fældet, dette har åbnet op og skabt pladserne: - himmelrummet, - børnehaven, - det gamle hus med de 2 gravhøje, - skoven, hvor der findes vilde orkideer. Mellem pladserne er etableret et sindrigt system af stier, som er opkaldt efter deres fire børnebørn.

De to flittige havefolk bruger rigtig mange timer på deres hobby. - Drivkraften er at være i naturen og nyde alt den kan, at have noget at rykke i og at skabe og forandre - hele året.

I en fjern fortid boede stenalderfolket her i området, hvilket ses af de to gravhøje som ligger op hver sin side af huset. Kirsten fortæller, at gravene blev frigivet i 1937 og at der er fundet flere redskaber og potter under udgravninger. - Nærmeste nabo er en kæmpestor transformatorstation, så her mødes både fortid og nutid.

Arkitekten bag "Forandringsstedet" er Kirsten, det siger Egon med stolthed, men pasning og udvikling er vi fælles om. Vi spørger? - Hvor mange plantearter findes der her, det kan der ikke svares på, men vi konstateret at det er overvældende.

Området Himmelrummet er opdelt i: - mælkevejen, - fuldmåne, - halvmåne, - merkurbedet, - kometbeddet og sydkorset. - Lige nu blomster rododendron, roser og stauder samler kræfter til endnu en sæson, så her altid noget at arbejde med. - Senere kommer der et flor af georginer, fortæller Kirsten.

I et hjørne af Himmelrummet fremviser Egon en af havens stoltheder en Gunnera (mammutblad), som kan blive 2-3 meter høj, med en bladdiameter på indtil 2 meter. - Denne tropiske kæmpe bliver der passet godt på med kraftig vinterdækning og masser af vand i vækstperioden.

Dette er ikke en planteskole, - det er ikke et gartneri og det er ikke en udstillingshave, siger Kirsten. - Det er et sted vi med glæde viser frem og er vi ikke hjemme er gæsterne velkommen til at gå en rundtur. Der kan også laves aftale om besøg med rundvisning og vi kan da også servere kaffe og kage. - Planterne vokser, så vi sælger gerne ud af vores overskud.

"Forandringsstedet" besøges af haveforeninger, samt alle mulige foreninger og klubber på tur eller udflugt. - Også daginstitutioner kommer, for her er er stor legeplads midt i naturen. - Her er altid noget som er forandret!

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.