Forargeligt

BEDETÆPPER:Lige meget hvor man befinder sig rent holdningsmæssigt/politisk og hvilken regering, der sidder ved magten, vil der altid være både statslige og kommunale politiske beslutningsprocesser, der forarger. Det kan være inden for alle grene i samfundet bl.a. miljøspørgsmål og flere afgifter og restriktioner over for erhvervslivet, man tager sig somme tider til hovedet. Det er noget med, at "hvad man får ind på gyngerne, sætter man til på karrusellerne". Somme tider har man fornemmelsen af, at de udøvende lovgivere sidder i en osteklokke. Det seneste fra onsdagsavisen vedr. krigsskibet Absalon, der skal til Adenbugten og "fange" somaliske pirater. Der købes koraner (ja, flertal) og bedetæppe til "gæsterne". Der må være noget, jeg slet ikke forstår. Skal de danske skatteborger finansiere materialer til disse pirater, der ikke afholder sig fra mord og røverier? Det er bedøvende ligegyldigt om udgiften er stor eller mindre, i princippet hamrende naivt - igen, igen eller hvad?