Forbandede skruelåg

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Cirka 700.000 danskere har svært ved at åbne en ganske almindelig pakke pålæg. Et dagligt problem, som er helt unødvendigt, for der findes emballage, der er til at åbne. Derfor har Gigtforeningen lanceret en landsdækkende kampagne, som kræver emballage, der er til at åbne - også for svage hænder.Foto: Thomas Willads/Gigtforeningen

Makrel på tøjet er noget nær lige så selvfølgeligt som makrel på rugbrød, når man prøver at åbne en af de dåser, hvor låget skal hives af ved hjælp af den lille ring på låget. Hvis man vel at mærke kan få fat i den lille ring og løfte den op, uden den brækker af. For slet ikke at tale om pålægspakker, som, lige meget hvor mange gange man vender og drejer dem, bare ikke har noget sted, hvor det er naturligt at hive i plastikken for at åbne dem. Hvorefter man tager en kniv og i frustration stikker hul i pakken - og måske også i sig selv. - Vi har 2500 skadestueindberetninger om året på folk, der kommer til skade, når de skal åbne en pakke med fødevarer, siger Lene Witte, der er direktør i Gigtforeningen. Hvis vi andre synes, det er møgirriterende, når pakkerne ikke er til at åbne, så er situationen for medlemmerne i Gigtforeningen direkte hæmmende i deres hverdag. Mens 700.000 danskere generelt har svært ved at åbne en helt almindelig pakke pålæg, så er der 300.000 danskere, der dagligt døjer med problemerne. Derfor har Gigtforeningen siden 2005 sat øget fokus på tilgængelighed, og det kulminerede i sidste uge, hvor foreningen på Den Internationale Gigtdag afleverede 52.125 underskrifter til forbrugerminister Carina Christensen med et krav om bedre emballage. Ønsker politisk pres Når underskrifterne er afleveret til ministeren og ikke til de producenter, der er ansvarlige for de dårlige emballager, skyldes det, at foreningen ønsker et langsigtet arbejde for helt at udrydde problemet. - Når en sag skal løftes - og det synes vi, tilgængelighed til emballage skal, har politikerne en stor rolle. De har mulighed for både at præge lovgivningen, og så har de adgang til at præge, hvad uddannelserne på designskolen skal indeholde, så der skabes design for alle, siger Lene Witte. På den måde håber foreningen, at det fremover bliver helt naturligt for industrien at udarbejde produkter, der er til at åbne for alle mennesker. - Vi har sat fokus på håndtilgængelighed, fordi 700.000 voksne danskere lider af håndbesvær, og 300.000 har daglige problemer, og det er altså mange. Tilgængelighed som sådan er et emne, der optager offentligheden, men man mangler at tage det med i planlægningen, siger Lene Witte. Måske kan de mange underskrifter være med til at lave om på det. I hvert fald tog forbrugerminister Carina Christensen godt imod dem. - Det er rigtig godt gået af Gigtforeningen, og det gør et stort indtryk på mig at se den massive opbakning. Når man køber dagligvarer, skal folk bruge knive, sakse eller tænder for at få dem op. Det er ikke godt nok. Vi vil sætte politisk fokus på problemet. Jeg vil i dag sende et brev til fødevareindustrien og indkalde dem til møde. Vi vil gøre Danmark til et foregangsland, når det gælder emballage, der er til at åbne, sagde ministeren ved modtagelsen. God emballage findes I dag er Sverige det land, der er længst fremme på området både myndighedsmæssigt og holdningsmæssigt, og ifølge Gigtforeningens direktør skyldes det, at der er fokus på området. Samme fokus håber hun at få herhjemme, og med ministerens udmelding kan det være, der for alvor kommer skub i samarbejdet mellem foreningen, myndigheder og industrien. Et samarbejde, som i øvrigt allerede er i gang, hvor parterne ved en række rundbordssamtaler har talt om, hvad der kan gøres ved problemet. For det er nemlig muligt at gøre noget ved det. Allerede i dag findes der en lang række emballager, som også gigtpatienter kan åbne uden stort besvær. Gigtforeningen har blandt andet lavet en undersøgelse i 2005, der sammenlignede indpakningen af en række forskellige fødevarer, og her viste det sig, at den værste og den bedste pakke var inden for samme kategori af mad. Tilgængeligheden handler i høj grad om, hvor store snipperne til at hive fat i er, og hvor kraftig en lim der er brugt til at holde folien fast. Men behovet for øget fokus er stadig stort, for selv nye produkter på markedet er meget svære for gigtpatienter at åbne. - Store sodavandsflasker er meget svære at holde om, fordi de er store, glatte og runde. Der ville riller gøre underværker. Og personer med gigt må bruge tænderne til at åbne de nye mælkekartoner med skruelåg. Hvis låget havde været større og højere og med riller, havde det været meget nemmere, siger Lene Witte og nævner en lang række andre eksempler på varer, som kræver langt flere kræfter i hænderne at få op, end gigtpatienterne har. Problemet er ikke kun begrænset til fødevarer, for også på en lang række andre områder døjer gigtpatienter med manglende tilgængelighed for deres hænder. - Elevatorknapper i nye bygninger kan være meget svære at betjene, og de nye dankort-automater, hvor man gemmer hånden inde i en skærm, kan være nærmest umulige, så der er masser af problemer for mennesker med gigt i deres hænder. Så jeg synes, regeringen bør sætte ressourcer og midler af til at udvikle nogle standarder og understøtte dem på de højere læreanstalter, siger Lene Witte.