Forbedret Feggesund
Morsø Kommune indvier de forbedringer, der er blevet lavet i området, på tirsdag
Opdateret kl. 12:36
FEGGESUND: Feggesund har smuk natur og færgeoverfart og med en række forbedringer, er der nu endnu flere gode grunde til at besøge området på Nordmors.
- Arbejdet har stået på siden december, og vi er nu klar med indvielsen op til sommerferien. Vi har gjort området endnu mere attraktivt, så folk har bedre muligheder for oplevelser og aktivitet. Det er blevet rigtig godt, og det glæder vi os sådan til at dele med alle, der besøger Feggesund, fortæller formanden for Udvalget for Teknik og Miljø i Morsø Kommune, Meiner Nørgaard.
Indvielsen
Han er selv med til den officielle indvielse, som finder sted på tirsdag 3. juli ved havnepladsen i Feggesund. Alle er meget velkomne til at være med til arrangementet, hvor Morsø Kommune er vært og sørger for lidt godt til ganen.
Det er gratis at deltage, og geolog Jan Audun Rasmussen fra Fossil- og Molermuseet giver en guidet rundtur langs den nye trampesti ved Feggeklit, for alle dem der har lyst til det.
Projektet med at gøre Feggesund mere attraktivt er et samarbejde mellem Morsø Kommune og Museum Mors. Projektet er støttet økonomisk af LAG Thy-Mors, Friluftsrådet og Morsø Kommune.
Området har blandt andet fået et informationshus med mulighed for at søge læ og for at lære mere om områdets natur og geologi. Bygningen har også et handicapvenligt toilet, og ved det nye havneanlæg er der gode anløbsmuligheder for lystsejlere og havkajakker.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.