EMNER

Forbedring af landsbyer

Idéer skal hjælpes på vej og nu ligger tids- og handleplanen klar.

Ildsjælene ude i lokalsamfundene i kommunen kan nu få hjælp til at føre deres idéer ud i livet, for politikerne i tema- og udviklingsudvalget har netop vedtaget en tids- og handleplan for, hvordan sådan en opgave skal løftes. I første omgang er der tale om tre til fire pilotprojekter, der i løbet af 2009 skal kundgøre om, der er opbakning til at projektet med landsbyudvikling skal ud til alle landsbyer i kommunen. - På mødet var vi meget inde og drøfte, at det er vigtigt for os, at det er frivilligt om lokalområderne vil deltage. For det her projekt skal bruges til at hjælpe gode idéer på vej ikke sænke dem, fortæller formanden for tema- og udviklingsudvalget, Helle Bak Andreasen (V). Sådan skal det gøres I første kvartal af 2009 skal pilotområderne udpeges. Det sker ved at samtlige medlemmer af landdistriktsudvalget, svarer tilbage på om de har lyst til at deltage. Den 12. marts tager tema- og udviklingsudvalget så stilling til, hvilke lokalområder, der udtages til projektet. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidendes Jammerbugt-sektion onsdag.