Ilbro

Forbedringer påbegyndt

Nu bliver der gjort noget ved ejendommen

HJØRRING:I de seneste par uger har der været stilladser rundt om gavlen på ejendommen Østergade 18, der er ejet af Kaj Arend Hansen. Ilbro Murerforretning har repareret den murkam, der var utæt. - Men nu har vi tætnet murkammen. Der var nogle store huller i furerne, hvor vandet er løbet lige igennem. Og så har vi også repareret nogle furer i gavlen. Det kunne vi lige så godt, når vi var der, siger Steen Smidemann. NORDJYSKE var i går på besøg i Østergade 18, og udover murkammen kunne det konstateres, at de manglende balystre i gelænderet, hvor små børn kunne falde igennem, nu er kommet på plads. Det er en lokal snedker, der for nogle uger siden lånte et par af de resterende balystre for at kunne producere de, der manglede. Lidt forbedringer er der altså sket, men det er stadig et trist syn, der møder en både indenfor og udenfor. Udenfor er facaden stadig ved at krakelere, både på siden ud mod Østergade og ned langs soklen inde i baggården. Indenfor er der stadig fugt og kæmpestore plamager med fugemasse midt på væggene. NORDJYSKE fik fat i Kaj Arend Hansen på mobilen og ville høre lidt om de forbedringer, der er blevet lavet, og om hvornår resten af ejendommen bliver gjort i stand, men han ønsker fortsat ikke at kommentere sagen.