Forbedringer?

"Er ministeren enig i, at det vil frigøre store mængder af kvælstof og fosfor, hvis der gives tilladelse til klapning ved Løgstør Bredning, og at det står i modsætning til ønsket om at hæve vandkvaliteten i Limfjorden?".

Svaret er interessant på flere områder. Det fremgår af det forslag til vandplan for Limfjorden, at området er væsentlig påvirket af næringsstoffertilførelse, primært kvælstof og fosfor fra de tilstødende landarealer. En forbedring sikres derfor først og fremmest ved den planlagte indsats i vandplanerne. Limfjorden er et forholdsvis lavvandet farvand, med en gennemsnitlig vanddybde på 4,9 m. Sedimenter i Limfjorden vil for store områders vedkommende, ofte blive hvirvlet op som følge af bølge og strøm påvirkning, der vil derved til stadighed ske en udveksling af næringsstoffer mellem bund og vandfase. Indholdet af næringsstoffer i bundsedimentet er lavt og frigivelsen ved klapning vil ikke være anderledes end ved naturlig opblanding som følge af vind og strøm, påvirkningen som følge af klapningen vil være ubetydelig i forhold til tilførslen fra kilder fra land. Der er naturstyrelsen som har rådgivet Ministeren, det er også naturstyrelsen der giver tilladelse til klapningen. Det behøver ikke at betyde at svaret er forkert, men det er overraskende at der i bundsedimentet er lav næringsstofindhold, da der ved bundvending hvirvles store mængder næringsstof op i vandsøjlen Bundvending opstår nemlig i de bundlag, der mangler ilt på grund af mangelfuld opblanding i vandsøjlen, iltmangel medfører en forrådnelsesproces i sedimentlaget, hvor bakterier danner metangas og Svovlbrinter, ved nedbrydning af det materiale som ved henfald af dyre og planterester der ligger på fjordbunden ved lavtryk frigives gasserne og hvirvles op i vandsøjlen, hvorved store mængder næringsstoffer frigives til vandet, det er her at opformeringen af det flydene planteplanton kaldet mikroalger finder sted, Der er herfra sigtbarheden registreres og målinger på udbredelsen af ålegræs bliver til, for lysgennemtrængning er indikator for ålegræsets udbredelse, det er derfor overraskende at bundsedimentet har lav indhold af næringsstoffer for så burde der ikke opstå bundvendinger og slet ikke hvirvles næringsstof op i vandsøjlen Jeg har ikke før hørt om, hvorledes de store mængder af bundsedimenter ophvirvlet af vind og strøm, påvirker sigtbarheden i Limfjorden som man ved selvsyn kan konstatere, ikke mindst i disse dage med kraftig vind over Limfjordens vande, Hvis det er tilfælde så må det indgå som en del af vurderingen af Limfjordens miljøtilstand Det bør også søges efter en forklaring på, den manglende tilstedeværelse på de rodfæstede alger kaldet makroalger, der opsuger næring fra fjordbunden og ilter vandet. Vandudskiftningen i fjorden er stor, udskiftningen sker løbende dels ved gennemstrømning og dels ved udstrømning fra grøfter og åer, mest fra efterår til forår, fra forår over sommeren til efterår er der kun ringe udstrømning fra land, idet fordampning og plantevækst opsuger det meste af væden der falder som regn, de fleste bundvendinger finder sted hen over sommeren i stille varme perioder uden blæst.