Lokalpolitik

Forbereder radikal ændring af bibliotekernes struktur

Arbejdsgruppe er i gang med at nytænke hele biblioteksvæsenet

AALBORG:Lige nu handler det ikke ret meget om at spare 2,5 millioner kroner årligt på Aalborg Kommunes biblioteksvæsen. Besparelsen indgår blot som en del af den planlægning, som måske vil komme til at vende op og ned på hele strukturen for specielt filialerne rundt omkring i kommunen. En arbejdsgruppe under bibliotekerne er i gang med at analysere hele området, og de tænker alt ind: De fysiske rammer, bøgerne, musik, video, cd-rom, internet og de nye muligheder for at bestille bøger hjem via nettet. - Det handler om, at vores bibliotek stadig skal være en spydspids i Nordjylland. Det er ikke meningen, at vi skal tænke konkret lige nu, men jeg tror, at der skal en radikal løsning til. Vi skal have lavet en profil på, hvilke opgaver, der skal løses i denne by, og hvor mange lokaliteter, der skal være, siger stadsbibliotekar Kirsten Boel. Hun og en lang række andre bibliotekarer og byrådspolitikere mødtes i går til et midtvejsseminar, hvor arbejdsgruppen præsenterede deres foreløbige analyser. - Min opgave er ikke at finde besparelser, men at tilvejebringe et grundlag, så politikerne kan træffe nogle beslutninger, fastslår hun. Ét bibliotek Kirsten Boel mener, at man må prøve at nytænke de fysiske rammer for bibliotekerne. - Den opvoksende ungdom sidder hjemme og bestiller bøger. Der er sket en kolossal udvikling inden for IT-området, og i den sammenhæng betyder det ikke noget, at de bøger, de skal bruge, ikke lige står på hylderne i den lokale filial. Vi skal selvfølgelig stadig have bøger på hylderne, men måske ikke så mange hyldemetre, siger hun. Stadsbibliotekaren ser Det Nordjyske Landsbibliotek som ét sammenhængende bibliotek, uanset om man går ind på hovedbiblioteket eller filialen i Gug. Hun er også meget åben over for den trend, der er fremme inden for biblioteksvæsenet på landsplan, nemlig at de enkelte filialer får hver sin profil. - Det har vi jo allerede, siger hun og uddyber: - På Grønlands Torv har de for eksempel særlig meget for døve, og i Haraldslund har de specialiseret sig inden for områderne børn, ældre og idræt. Mobile lånere Skole- og kulturrådmand Nils Bell (V) er også optaget af den idé. - Jeg kunne godt forestille mig forskellige profiler på de forskellige filialer. Der skal ikke være for mange parallelsamlinger. Bibliotekets brugere er blevet mere fleksible og mobile og bestiller i højere grad bøger over nettet. Sådan er det i al almindelighed. Så kan der være nogle, der ikke har en maskine derhjemme. Hvis folk ikke er så mobile, må man måske køre ud med bøgerne. Men det er kun en tanke, siger Nils Bell. Rådmanden er også indstillet på at se på filialernes beliggenhed. - Der er en synergieffekt i at placere biblioteket sammen med andre funktioner. Det kunne være sammen med et skolebibliotek, en daginstitution, et ældrecenter eller en kulturinstitution, fremhæver han som eksempler. I den forbindelse har arbejdsgruppen haft forskellige bundne opgaver, som de har fået besked på at undersøge nærmere. Et af dem er at prøve at indtænke Vejgaard Bibliotek i et kommende kulturhus i garageanlægget på Filstedvej. Et andet er at sammenkoble Biblioteket Aalborg Øst og kultur- og foreningshuset Trekanten. - Intet er afgjort endnu, understreger Nils Bell. Arbejdsgruppen skal i de kommende måneder gøre sit arbejde færdigt og nå frem til en indstilling til skole- og kulturudvalget. Politikerne vil efter planen få sagen på bordet i juni.