EMNER

Forbindelse må sikres

Nu må de nordjyske Konservative/Venstrepolitikere på banen og vise, at Nordjylland står deres hjerte nært.

Når finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) kalder sine syv ministre til samråd angående udkastet til en tredje Limfjordsforbindelse over Egholm, må man håbe på, at teknisk rådmand Mariann Nørgaard (V) fra Aalborg Byråd inden kan tale sine 10 Nordjyske MF'ere til sund fornuft, når rådmanden indkalder disse til møde i december, så der hurtigst muligt kan blive etableret en investeringsplan til en 3.-Limfjordsforbindelse over Egholm. Hvis den 3. Limfjordsforbindelse ikke bliver taget hånd om nu, vil det blive århundredets største fiasko, da denne kommende vedtagne trafikinvestering kommer til at række frem til 2020/30, og på den måde vil hele Nordvestjylland blive et u-land til skamme for resten af Danmark. Det nordjyske vejnet skal forbindes bedre med motorvej, så Nordjylland bliver en helhed. Det kan kun ske ved en bedre forbindelse til Hanstholm med omfartsveje ved Brovst, Halvrimmen og Arentsminde, så Thy og Mors bliver bedre tilknyttet det øvrige Nordjylland. Som Orla Hav skriver i NORDJYSKE, må vi Socialdemokrater også sikre disse mange penge til udbygning af Nordjyllands motorvejsnettet og den 3. Limfjordsforbindelse over Egholm. Nordjylland kan ikke i usikkerhed vente 20/30 år på en afklaring af en 3. Limfjordsforbindelse?