Forbindelse over Egholm må være absolut sidste udvej

Skylder man ikke at udarbejde et kvalificeret beslutningsgrundlag?

Af Jens Christian Pasgaard

og Rune Christian Bach

cand.arch., forskere på Arkitekt-

skolen Aarhus, Nørreport 20,

8000 Aarhus C jcp@aarch.dk

LIMFJORD:Vi har stor forståelse for ønsket om at opgradere infrastrukturen på tværs af Limfjorden. Men at skabe en tredje Limfjordsforbindelse over Egholm må være absolut sidste udvej.

Vi er bevidste om, at der er lavet analyser og diverse forundersøgelser, som peger på, at en ny linjeføring over Egholm er den bedste trafikale løsning. Men set fra et aalborgensisk by- og landskabsperspektiv synes løsningen at være helt ufattelig omkostningstung. Og her er det vigtigt at påpege, at landskabelig herlighedsværdi i høj grad også kan måles i kroner og ører.

Høringsperioden for den opdaterede VVM-redegørelse er afsluttet, men vores ærinde er at bede beslutningstagere og nøgleaktører om at tænke sig rigtigt godt om endnu engang, inden de kaster ca. syv mia. efter en tredje Limfjordsforbindelse over Egholm.

Verden over bruges i disse år enorme ressourcer på at omlægge eller nedgrave infrastruktur for at skabe attraktive forbindelser og attraktive overgange mellem bystrukturer og de tilstødende natur- og kulturlandskaber.

I takt med, at de fleste byer og byregioner vokser og fortættes, bliver det mere og mere afgørende at udarbejde langsigtede helhedsplaner, der både skaber rum for vækst, og samtidig fastholder og opgraderer kvaliteten af byernes større sammenhængende landskabstræk.

Byers generelle attraktivitet afhænger i høj grad af, om det kan lykkes at skabe korte afstande og gode relationer mellem byens pulserende handels- og kulturliv, og så kontrasten i form af landskabsrummene, der skaber plads for alle tænkelige rekreative og afstressende aktiviteter.

I turismeøjemed er det selvsagt interessant at sætte fokus på herligheds- og attraktionsværdi. Men det er faktisk langt vigtigere i et bosætnings- og investeringsperspektiv.

Den internationale bykonkurrence handler i høj grad om evnen til at kunne tiltrække og fastholde den mest innovative og talentfulde arbejdskraft. En arbejdskraft, der er særdeles mobil og ofte vil slå rødder det sted, der tilbyder det bedste livsgrundlag med alt, hvad dette indebærer i en tidsalder med stort fokus på bæredygtighed.

Aalborg har gennemgået en fantastisk forvandling fra forurenet industriby til en grøn industri- og vidensby,

Byen har gennem årtier investeret rigtigt mange ressourcer i byrumsforbedringer, i attraktive forskningsmiljøer, i attraktive boliger, og ikke mindst i at opgradere fjordfronterne og byens tilstødende blå-grønne forbindelser.

Aalborg fremstår anno 2021 som en by, der har formået at bevare sit industrielle afsæt og samtidig inviteret de store landskabsrum helt ind i centrum.

Mod vest har Aalborg en unik kobling til et fantastisk fjord- og kulturlandskab. Fra rigtigt mange positioner i byen, på både nord- og sydsiden af fjorden, fornemmer man de store vidder der inkluderer Nørholm Enge, Egholm og Gjøl. Mod syd har man, efter store anstrengelser og flere års planlægning, formået at få kvalitet ind i Ådalen.

Aalborg Kommune skriver i sin kommuneplan, at ”Byudviklingen skal ske under hensyntagen til de kvaliteter, som fjorden, landskabet og de blå-grønne forbindelser skaber.”

Vi er meget enige i dette byudviklingsprincip, og det kan bekymre, at Aalborg lige nu fristes til at fravige disse principper.

Set i et internationalt perspektiv er det særdeles positivt, at vi ser flere og flere byregioner arbejde med radikale løsninger på presserende trafikale udfordringer.

Flere og flere steder søger man løsninger, der lindrer men ikke nødvendigvis afhjælper trængsel. Adskillige byteoretikere påpeger, at der ikke er brug for flere biler på vejene men for grøn nytænkning.

I stedet for at udrulle mere asfalt bør der investeres massivt i at skabe attraktive alternativer til privatbilismen. I koblingen mellem Aalborg-Nørresundby er der stadig mange trafikanter, der kunne flyttes fra privatbil til cykel og lette elektrificerede køretøjer. Og om ganske få år vil vi formentlig se en mindre revolution af privatbilismen med mange forskellige slags app-styrede delebilsordninger og andre services. Endvidere har covid-19 sat fokus på fordelene ved at have flere ugentlige hjemmearbejdsdage.

Vi er ikke trafikforskere, men det må p.t. være vanskeligt at sige hvor meget dette betyder for privatbilismen i årene der kommer.

Hånden på hjertet, så er Aalborg trafikalt udfordret. Men ikke tilnærmelsesvist så udfordret som København og Aarhus. Hvad med at tage opgøret mod den stigende privatbilisme nu, i stedet for at vente til at tage opgøret om 10 år? Vel at mærke inden man fører en motorvej gennem det attraktive fjord- og kulturlandskab.

I den offentlige debat er der stor uenighed om vejens berettigelse. Tonen i denne avis er hård. På lederplads udtrykker chefredaktøren sig i meget kontante vendinger om, hvem der skal stilles til ansvar, hvis vejprojektet kuldsejler. Og der er generelt mange, der udtaler sig i utvetydige vendinger om den tredje forbindelse over Limfjorden, og at den er fundamentet for Nordjyllands fremtid og vækst. De fleste udtaler sig skråsikkert om sagen, men det må alligevel vække en vis bekymring når trafikforsker Jeppe Rich, professor ved DTU, udtaler, at vejen ”rent samfundsøkonomisk ikke er noget super fremragende projekt.” Hvis dette er bare tilnærmelsesvist korrekt, er der virkelig grund til at tænke sig grundigt om, inden den endelige beslutning træffes.

Hvor meget ødelægger den skitserede linjeføring?

Det er vanskeligt at beregne omkostninger og følgevirkninger af at etablere ny motorvej.

Man kan regne på det konkrete værditab på de berørte jorde på den ca. 20 km lange strækning. Men værditabet er markant større.

Mentalt fylder motorveje ekstremt meget i vores byopfattelse og bevidsthed. Hvis man kigger på Herning, som formentlig har Danmarks mest overdimensionerede motorvejsnet, er Herning i dag defineret af en motorvejsring. Ikke ligefrem noget, der opgraderer Hernings image og herlighedsværdi. Hvis Aalborg fører motorvejen vest om byen og over Egholm, vil et meget stort område syd og vest for byen for stedse være indrammet og defineret af infrastruktur. Her er ingen tykke skovbælter til at nedtone motorvejens tilstedeværelse, som man kan opleve det i og omkring Silkeborg. Aalborg Vest er fladt og åbent. Motorvejen vil blive ekstremt tydelig og tilstedeværende langs hele linjeføringen. Også selvom visse af de udarbejdede visualiseringer kan få vejen til at synes lettere uskyldig.

Der har været alternative løsninger på bordet. Men spørgsmålet er, om der har været gode nok alternativer på bordet. Når man afsætter beløb i denne størrelsesorden, så burde man have økonomi til at få den bedste rådgivning af verdens mest innovative ingeniører og planlæggere. Måske findes den gode løsning, der både bevarer herlighedsværdier og skaber et bedre flow for Aalborg og for Nordjylland?

Tænk hvis Egholm i fremtiden bliver Aalborgs showcase for klimateknologiske landbrugsløsninger, udviklet på Aalborg Universitet, fremfor at være et showcase på hvordan man mest effektivt formøbler sine bynære landskabers kvaliteter og potentialer. Skylder man ikke aalborgenserne at udarbejde et kvalificeret beslutningsgrundlag, der ikke kun tager mobilitetsaspektet i ed, men som etablerer et helhedsblik på Aalborg og Limfjordslandskabet?

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.