EMNER

Forbindelse til hele verden

Suldrup får sin egen motorvej, når det gælder internet og digitalt TV

HEF er klar til at rulle fibernettet ud i Suldrup om omegn, inden året er omme. arkivfoto: jens morten

HEF er klar til at rulle fibernettet ud i Suldrup om omegn, inden året er omme. arkivfoto: jens morten

SULDRUP:Inden året er omme vil i hvert fald hver tredje husstand i Suldrup have fiberforbindelse til omverdenen, ja faktisk hele verdenen. Det lover bredbåndschef i elselskabet HEF, Karl Hauton, som kører en kampagne i området for at få folk til at slutte sig til. HEF har nemlig allerede et fiberrør gennem Suldrup og derfor vil det være praktisk for selskabet at koble så mange husstande på som har interesse i foretagendet. Og det har en del efter flere informationsmøder på Suldrup Kro. Det koster kun 1000 kroner, hvis man selv kan og vil grave op til kablet fra skel til hus. 2000 kroner hvis HEF skal sørge for det hele, vel at værke hvis der ikke er over 50 meter mellem hus og skel, for så er prisen sat til 3000 kroner. - Det er kun populært sagt vejen, vi ruller ud, forklarer karl Hauton videre, så må andre firmaer levere bilerne. Vil man bruge fiberen til TV skal vi have en leje på 55 kroner om måneden, vil man have såvel TV som internet og telefoni, skal vi have 189 kroner, men hvis man bare vil have kablet med tilhørende boks lagt ind, koster det nul kroner. Især ude på landet kan mener nogen, at det kan have betydning for husprisen, at der er lagt fiberkabel ind. Når Suldrup lige netop er på landkortet til firberforbindelse, skyldes det den ringforbindelse, som elselskabet allerede har lagt, og som går fra Hobro, over Aalestrup, Gedsted, Farsø, Aars til Suldrup og Støvring. - Vi har også rør langs motorvejen, så ringen er sluttet, fortsætter HEFs bredbåndschef. Han bebuder videre, at selskabet senere vil lave en ny kampagne i Suldrup for at få flere med. HEF vil hele tiden søge at få fyldt hullerne i dækningen fyldt ud og er altså parat til at gå i gang lokalt, da 32 procent af husstandene allerede har tegnet sig. Det vil sige 199 husstande i selve Suldrup by, 13 i Hjedsbæk og 30 i oplandet. HEF fortsætter sin kampagne i Øster Hornum og senere Vester Hornum og Hornum. Målet er at få hele Himmerland dækket ind. Dem, der nu får fiberforbindelse, har garderet sig, når TV i 2009 bliver digitaliseret og nettet er forberedt til næste generations HDT TV.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst