Forbitrede år

Når man selv har oplevet den tyske besættelse af Danmark, får man en enestående genoplevelse af forholdene dengang ved at gå i biografen og se filmen om Hvidsten-gruppen.

Filmen fik for mig en ekstra dimension ved, at jeg kort før jeg så filmen havde læst Axel Holms bog "Hvidsten-gruppen" fra 1945. Ved befrielsen efter den tyske besættelse udkom en befrielsessang, hvor vi skulle synge om "fem forbandede år". Jeg kunne ikke lide de ord, og derfor har jeg heller ikke kunnet lide at synge sangen. Da de brave modstandsfolk fra Hvidsten var blevet henrettet af tyskerne i Ryvangen den 29. juni 1944, blev de også begravet i Ryvangen. Men ret hurtigt efter befrielsen blev der holdt en begravelseshøjtidelighed i Grundtvigskirken i København. Efter kremering blev urnerne med asken af de henrettede bragt hjem til Hvidsten. Her havde lokalbefolkningen sørget for, at der på en passende grund lidt nord for Hvidsten Kro var blevet indrettet en lille mindelund. Her skulle de tapre modstandsfolk omsider stedes til hvile. Den begivenhed fortæller filmen ikke noget om, men det kan man læse om i Axel Holms bog. Den 16. juli 1945 fandt urnenedsættelsen sted i en fællesgrav i mindelunden. På stedet var i forvejen rejst en mindesten for alle de otte henrettede modstandsfolk fra Hvidsten, og på stenen var indsat navnene på dem alle. Kromanden Marius Fiil havde i forvejen udtrykkeligt sagt, at hans navn ikke skulle stå øverst på stenen - og det blev respekteret. Allerøverst på stenen, over de otte navne står et mindedigt til ære for de faldne: Daad for Danmark bragte Dag. Tappert øvet, tro til Døden. Lyse lad i Morgenrøden: De gav Liv for Danmarks Sag. Under navnene på de faldne står: "1944 den 29. juni faldt de for tyske Kugler. Dyrebart er deres Minde for Danmark". Ved urnenedsættelsen holdt stedets præst, Poul Christensen, en mindetale for de faldne. Her sagde han bl.a.: "Det er blevet lagt os på læben, at krigens år har været fem forbandede år. Nej, det kan man ikke sige, men fem forbitrede år, fyldte med gru og sorg. Havde de været fem forbandede år, havde hverken Gud eller mennesker hjulpet Danmark i dets frigørelse for nazismens åg". Efter sin mindetale fortsatte præsten: "Så vender jeg mig da mod jeres støv Søren Peter Christensen, Albert Iversen, Niels Kjær, Johan Kjær, Henning Andersen, Marius Fiil, Peter Sørensen, Niels Fiil. Guds nåde og fred være med jer. Vi forpligter os ved jeres grave".

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.