Forbrugerhjælp på nettet

Forbrugerforhold 25. oktober 2008 06:00

Mange danske forbrugere er i tvivl om deres rettigheder, når de handler og rejser i andre EU-lande. Derfor har det fælleseuropæiske netværk af forbrugercentre, Forbruger Europa, nu lanceret en døgnåben onlinerådgivning i form af den virtuelle rådgiver EMMA. Hun kan svare på en lang række typiske spørgsmål om, hvad man har ret til, når flyet er forsinket, eller der er problemer med den vare, man har købt på en tysk hjemmeside. EMMA er til rådighed 24 timer i døgnet, og hver gang man stiller et spørgsmål, er man med til at gøre hende klogere. Forbruger Europa opdaterer nemlig løbende EMMA på de områder, hvor mange har spørgsmål. Er der noget, den virtuelle assistent ikke kan svare på, tilbyder hun, at man får svar på e-mail eller taler med en medarbejder. Man kan spørge EMMA på www.forbrugereuropa.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...