Forbrugerne er vilde med afdragsfrie lån

Efter halvandet år på markedet har husejerne taget de afdragsfrie lån til sig. Men økonomer og Forbrugerrådet advarer mod økonomisk kollaps

KØBENHAVN:Har du penge, så kan du få … også når det gælder afdragsfrie lån i boligen. Siden det 1. oktober 2003 blev muligt kun at betale renterne på huslånet i op til ti år, har realkreditinstitutter og banker gjort en dyd ud af at love, at kun folk med orden i økonomien og råd til at betale et helt almindeligt lån med afdrag kunne vælge den billigere løsning. Og det er der rigtig mange, der har gjort. I dag betales der ikke afdrag på næsten hver femte krone, som realkreditinstitutterne har lånt ud til boligejerne, viser nye tal fra Nationalbanken. - Det er klart, at kan man belåne sin ejendom billigere end før, så øger det interessen. Men man kan kun få disse lån, hvis man kan dokumentere, at man også ville kunne betale et normalt fastforrentet lån. Vi passer ekstra meget på – ellers er der jo risiko for, at realkreditinstitutterne får tab, siger Torben Gjede, der er direktør i Realkreditrådet. Bliver boende Godt halvandet år efter, de afdragsfrie lån kom på markedet, viser statistikken, at den store efterspørgsel ikke kun skyldes nyhedens interesse. Fra marts sidste år til marts i år er andelen af afdragsfrie lån ifølge Nationalbanken fordoblet fra 9 til 18 procent. - Virkeligheden har vist, at folk vælger de afdragsfrie lån i langt højere grad end forventet. Og jeg tror bestemt, at de bliver endnu mere populære, efterhånden som rentetilpasningslånene bliver mere og mere risikable, siger Thomas Torp, der er cheføkonom i Dansk Ejendomsmæglerforening. De afdragsfrie lån har også fået mange til at føre boligdrømmene ud i livet. På bare halvandet år er antallet af boliger til salg faldet med 20 procent til kun godt 35.000 på landsplan. Det har medført, at ejendomsmæglernes største problem i dag er at finde huse, de kan sælge til de mange potentielle købere i køen, fortæller Thomas Torp. - Vi mener, at de afdragsfrie lån er en medvirkende forklaring på udviklingen på boligmarkedet for tiden. Mange bliver ikke presset til at sælge boligen i forbindelse med en skilsmisse, eller når de går på pension. Folk har simpelthen råd til at blive boende, siger han. Flest midaldrende En måned efter, de afdragsfrie lån kom på markedet, undersøgte Realkredit Danmark hvem, der var sprunget med på vognen, og hvad de ville bruge de ekstra penge på. De fleste ønskede at betale af på deres dyre gæld, mens andre ville have lidt mere luksus i hverdagen. Yngre husejere bruger de afdragsfrie lån i perioder med barsel og uddannelse, og undersøgelsen viste også, at interessen for de afdragsfrie lån var størst blandt de midaldrende. - De veletablerede boligejere med store friværdier bruger de ekstra penge på forbedringer af huset eller rent forbrug. Der er også mange af de lidt ældre, der tager de afdragsfrie lån i dag. De har opsparet store friværdier, og nu vil de gerne bruge noget af den, fortæller cheføkonom Sune Worm Mortensen fra Realkredit Danmark. Mens de unge altså bruger afdragsfriheden til at skabe luft i en ofte hårdt spændt økonomi, så bruger de ældre de afdragsfrie lån som nedsparingslån kombineret med pensionen. - Det kan vi se, fordi vi næsten ikke sælger nogen nedsparingslån mere, fortæller Sune Worm Mortensen. Unge i klemme Mens realkreditinstitutterne jubler over den afdragsfrie succes, så frygter flere et økonomisk kollaps. En af dem er Jakob Brøchner Madsen, der er professor i økonomi ved Københavns Universitet. - Unge førstegangskøbere befinder sig i en særdeles udsat position. De har købt meget dyrt, og det bliver yderligere problematisk, hvis huspriserne falder. Vi husker kun de seneste års stigninger og glemmer, at boligpriserne reelt faldt fra 1986 til 1992, advarer han. Og selvom realkreditinstitutter og banker har gjort meget ud af at slå fast, at de ikke udlåner afdragsfrit, hvis økonomien er for stram, så mener Jakob Brøchner Madsen alligevel, at mange unge boligkøbere er kommet i klemme. - Jeg tror ikke, rådgiverne ser så nøje på, om man har råd til et almindeligt lån. Alt tyder på, at bankerne ikke er så forsigtige endda, siger Jakob Brøchner Madsen og henviser til, at danskernes gæld til realkreditinstitutter og banker er steget gevaldigt de seneste år. Ifølge økonomiprofessoren er et af de store problemer med afdragsfrie lån, at man vænner sig til et forbrug, man reelt ikke har råd til. Og så finder han det yderst kritisabelt, at mange midaldrende bruger de afdragsfrie lån til at spekulere i skatten og i stedet indbetale pengene til pensioner, der er lavt beskattet. Bedre rådgivning Bekymringen deles af Forbrugerrådet. - Vi var imod, at man indførte afdragsfrie lån, fordi vi mente, at de ville få boligpriserne til at stige. Dengang var ingen enige med os, siger Lotte Aakjær Jensen, der er økonom i rådet. Hun mener lige som Jakob Brøchner Madsen, at mange unge huskøbere er alt for sårbare, fordi de har købt for dyrt. - Vi mener ikke, at rådgivningen er god nok. Det at fraråde et afdragsfrit lån kan jo også være en del af en rådgivning. Realkreditinstitutterne må have mandshjerte nok til at råde folk til at sige nej, siger Lotte Aakjær Jensen. Utilfredsheden med bankernes og realkreditinstitutternes rådgivning har fået Forbrugerrådet til at opfordre erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen til at gå ind i sagen. Det fik ministeren til at understrege, at øget frihed på lånemarkedet også medfører øget ansvar, da han i sidste uge var på talerstolen ved Realkreditrådets årsmøde. Men ifølge Realkredit Danmark er der ingen fidus i at råde boligkøbere til at købe for dyrt. - Det er ikke vores hensigt at sende folk på markedet, der ikke har råd til det. Vi risikerer jo, at vi taber penge på dem, siger cheføkonom Sune Worm Mortensen.