Vandforsyning

Forbrugerne kan renge med godt drikkevand

AARESTRUP:Vandværkerne Sønderup, Hjedsbæk, Suldrup og Aarestrup har aftalt at sikre hinanden og dermed forbrugerne i deres forsyningsområder. - Det er aftalt, at vi skal placere en brønd med kobling ved enden af Ulvkærvej, kunne formanden for Aarestrup Vandværk oplyse på værkets generalforsamling forleden. Aftalen er klar efter en række møder med Suldrup Vandværk, som har påtaget sig at klare det praktiske, oplyste John E. Sørensen videre i sin beretning. Suldrup placerer tilsvarende en brønd med kobling vest for motorvejen på Torstedvej. Det betyder, at vandværkerne med hjælp fra beredsskabsvæsenet hurtigt kan etablere forbindelse mellem vandværkerne, hvis der opstår problemer med forsyningen. - Vi forventer, at Aarestrups investering i forsyningssikkerheden bliver på 10.000 kroner, fortsatte formanden for vandværket sin beretning på generalforsamlingen. Aarestrup Vandværk har 134 forbrugere. Der blev pumpet 37.076 kubikmeter vand ud i ledningerne. Eftrer 25 år med Topsikring som forsikringsselskab har vandværket iøvrigt skiftet selskab og opnået en besparelse på 20 procent, eller 70.000 kroner, hos Tryg gennem vandværksforeningen. Ellers har vandværket i det forløbne år udskiftet eternitrørerene langs Haverslevvej, fra kirken til skolen. Projektet blev 60.000 kroner billigere end forventet. - Det kan vi jo alle glæde os over, udtalte formanden, da han aflagde beretning for det forløbne år. Sidste år bestemte generalforsamlingen allerede, at de næste eternitrør, der skal skiftes, bliver Skråvej næste år og i år 2008 kommer turen til Haverslevvej fra Skråvej 65. Der blev udtaget fire vandprøver sidste år og de viste, at vandet fra Aarestrup Vandværk er af fin kvalitet. Vandværket er gældfrit og har en egenkapital på 2,4 million kroner. Bestyrelsen overvejer at anskaffe et nødstrømsanlæg efter strømafbrydelsen i begyndelsen af året.