Forbrugerne kommer til at betale

Den berømte tobinskat - afgift på finansielle transaktioner - bliver i øjeblikket diskuteret flittigt i EU-regi og inden for regeringen.

Hele diskussionen har fremstået rodet, og meldingerne fra regeringen er uklare. Hvor De Radikale vil én ting, vil SF noget anden, og S ved ikke helt, hvilket ben partiet står på. Hele diskussionen udspringer af spørgsmålet om, hvorvidt man skal have en europæisk eller en global tobinskat. Vælger man den europæiske version, vil man uden tvivl skabe et betydeligt incitament til at placere handlen i lande uden for EU som f.eks. Caymanøerne. Det vil koste europæiske og danske arbejdspladser og i sidste ende vækst og velstand. På den anden side virker indførelsen af en global tobinskat uden undtagelser dog i bedste fald usandsynlig. Ifølge fortalerne for tobinskatten vil afgiften på finansielle transaktioner kun ramme de "dårlige" transaktioner og spekulanter overalt i Europa. Men fakta er, at en skat på finansielle transaktioner vil ramme al aktivitet, og det er privatpersoner som dig og mig, der betaler gildet. Hvem endte f.eks. med at betale, da afgifterne på alkohol og cigaretter blev sat op? Ikke Skandinavisk Tobakskompagni og Carlsberg, men danskerne. Forbrugerne bliver ramt, når afgifter sættes op - og derefter virksomhederne. I forhold til afgifter på cigaretter og alkohol går det hårdt ud over detailhandlen. En indførelse af tobinskatten vil føre til tabte arbejdspladser i den finansielle sektor og ramme helt almindelige virksomheder, hvis kapitalomkostninger øges - og konkurrenceevne dermed svækkes. Det er et faktum, at når man gør det dyrere at handle, bliver der handlet mindre. Ved en indførelse af afgifter på finansielle transaktioner vil der blive omsat langt mindre, hvilket vil bevirke, at markederne bliver mindre likvide. Det forekommer mig derfor mærkeligt, at SRSF-regeringen forsøger at modarbejde deres eget mål om at fremme et indre marked med stor likviditet ved at åbne op for muligheden for at indføre en tobinskat. En afgift på finansielle transaktioner vil netop gå ind og ødelægge markedet og likviditeten og presse priserne op. Dertil kommer, at tobinskatten ifølge europæiske venstreorienterede skal tøjre europæiske banker. Problemet er blot, at effekten vil være den modsatte. Hvis man indfører en afgift på finansielle transaktioner, vil bankaktiviteterne flytte til udlandet og ud af EU - uden for statslig og europæisk rækkevidde. Selv hvis den finansielle aktivitet skulle blive i Europa, skal man ikke forvente, at bankerne vil påtage sig den meromkostning, som tobinskatten vil give. Afgiften vil i stedet blive overført til kunderne i form af højere renter og lavere pensionsopsparinger. Så uanset om en tobinskat er regional, global eller intergalaktisk, er vi i Venstre imod. Tobinskatten er en barriere for international handel og samkvem. Det skal vi have mere af - ikke mindre. Venstreorienterede har et indgroet ønske om at øge skatterne. Så sig det dog åbent og ærligt. For en tobinskat vil i sidste ende ramme bankkunder og pensionsopsparere, virksomheder og forbrugere. I Venstre vil vi ikke gøre det dyrere at være dansker - det ved jeg godt, at regeringen vil, men skal bankkunder og pensionsopsparere betale en ekstra regning fremover?