Fødevarepolitik

Forbrugernes garanti

Det må undre, at næsten alle kandidater op til et EP-valg altid konsekvent ønsker at afskaffe landbrugsstøtten, uden at forklare os, hvordan balancen mellem en værdifuld fødevareproduktion og lave fødevarepriser for forbrugerne kan opretholdes, uden de store subsidier til fødevareerhvervene.

Landbrugsstøtten kan med rette siges at være forbrugernes garanti for ret stabile leverancer af og lave priser på fødevarer i EU. Vist er det enorme summer, der bruges på landbrugsstøtte i EU, og planøkonomi af værste skuffe. Men uden landbrugsstøtte kan det for det første gå sådan, at millioner af de dårligst stillede blandt Europas befolkning ikke mere har råd til at købe gode og sunde fødevarer, hvis de skal betale markedsprisen. For det andet vil det nok betyde, at fødevareproduktionen bliver markant mindre i de EU lande, hvor løn- og omkostningsniveauet er højt som i Danmark, og som vil få meget negative følgevirkninger for beskæftigelsen på f.eks. vore slagterier og mejerier. For det tredje vil det især i Vesteuropa sætte fart på flytningen fra land til by, som kan give store sociale problemer i en række lande. Og for det fjerde er det vel ret naivt at tro på, at lande som USA og Brasilien afskaffer deres subsidier til landbrugserhvervet, blot fordi EU gør det. Dog forstår vi godt, at landbrugsstøtten op til et valg er en torn i øjet især på de kræfter, der ubetinget er tilhængere af liberalisme. Men fik Fogh ikke lært os andet, fik vi øjnene op for, at liberalisme er noget rigtig bras. Det er en ideologi, der sikrer, at den rigeste fjerdedel bliver endnu rigere, når konjunkturer går opad. Og når verdensøkonomien som nu går skarpt nedad, er liberalisme igen god til at dække den rigeste fjerdedel af befolkningen sikkert af, mens mange borgere med jævne indkomster må sejle deres egen sø, ud i arbejdsløshed, ligesom talrige små og sunde virksomheder må gå konkurs. Næsten komisk er det også, at de liberale kandidater op til EP-valg de seneste 10 år har sagt, at støtten til landbruget skal afvikles, men når deres ord efter valget bliver omsat til handlinger har det ofte gået stik modsat, således at landbrugsstøtten til den enkelte landmand i stedet for er blevet øget – med stort bureaukrati til følge! Tankevækkende er det ligeledes, at også socialdemokrater og hele venstrefløjen vil afskaffe landbrugsstøtten. Dog har de en pointe i, at EU’s landbrugsstøtte kan hindre landbrug i andre verdensdele i at udvikle sig, men hvis bortfald af landbrugsstøtten kommer til at medføre fødevaremangel i Europa, bør man være opmærksom på, at fødevareproduktionen i fattige U-lande i så fald vil blive opkøbt af det rige Vesten, og dermed medføre sult blandt befolkningerne i U-landene. Alle varer har det jo med at flyde derhen, hvor penge og rigdom er. I stedet kunne det være fremadrettet, hvis EU’s politikere i disse næsten fanatiske CO2 tider gjorde en større indsats for, at der fremover bruges mindre energi på at transportere f.eks. æbler og tomater fra Sydeuropa og Holland til Danmark, når vi selv kan dyrke dem meget bedre og sundere selv. Omvendt er det også en uskik i et indre marked, at husdyr skal transporteres tusindvis af km. for at blive slagtet, til lande hvor omkostningsniveauet er lavere. Så hvis liberalisme og markedsøkonomi får lov at herske på fødevareområdet i EU, kan det gå sådan, at ikke bare fødevareproducenterne blive ramt, men også millioner af borgere både i EU og andre verdensdele, der lever i nærheden af eksistensminimum, og som kan skabe alvorlig uro blandt befolkninger i alle lande. Der er nok også forklaringen på, at flere store nationer som USA og Brasilien fastholder subsidier til deres landbrug. De fleste EP-kandidater er sikkert helt klar over, at hvis man på området går fra planøkonomi til markedsøkonomi, kan det give uoverskuelig social uro. Derfor beholder man landbrugsstøtten, men for at hæve det markedsøkonomiske og liberale flag, som desværre har været højeste mode i dette årti, siger politikerne det stik modsat op til et valg – og som jo på ingen måde heller er en uvant rolle for en række af vore landspolitikere.