Erhverv

Forbrugervagthund vil granske bankers gebyr for køb i udlandet

Det kan være i strid med betalingsloven, at fem danske banker har forhøjet valutatillæg med op til 50 procent.

En shoppingtur på eksempelvis Times Square i New York blev dyrere for mange danske bankkunder sidste år, da fem banker satte det såkaldte valutatillæg i vejret med op mod 50 procent. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal nu undersøge, om stigningerne er urimelige og dermed ulovlige. Foto: Eduardo Munoz/arkiv/Reuters

En shoppingtur på eksempelvis Times Square i New York blev dyrere for mange danske bankkunder sidste år, da fem banker satte det såkaldte valutatillæg i vejret med op mod 50 procent. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal nu undersøge, om stigningerne er urimelige og dermed ulovlige. Foto: Eduardo Munoz/arkiv/Reuters

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil undersøge, om fem store banker i Danmark tager urimeligt høje og dermed ulovlige gebyrer fra kunder, som bruger deres visa/dankort i udlandet.

Det sker, efter at bankerne sidste år satte det såkaldte valutatillæg op med op til 50 procent. Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

- Den prisstigning, vi har set, betyder samlet set, at bankerne årligt har opkrævet op imod et trecifret millionbeløb ekstra om året fra kunder, som har brugt visa/dankort i udlandet. Det vil være helt lovligt, så længe gebyrerne ikke er urimeligt høje.

- Vi undersøger, om det er tilfældet, siger direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald, i meddelelsen.

Valutatillæg er bankens gebyr for at veksle danske kroner til udenlandsk valuta, når en forbruger benytter sit betalingskort i udlandet eller i en udenlandsk netbutik.

I 2017 hævede fem banker deres valutatillæg med 50 procent inden for Europa og med 33 procent uden for Europa.

Flere medier - herunder InsideBusines - kunne i marts 2017 beskrive, at Jyske Bank og Danske Bank satte gebyret op.

I de to banker gik det fra 1,0 procent til 1,5 procent for brug af kort i Europa.

Gebyret for brug i resten af verden gik fra 1,5 procent til 2,0 procent.

Senere på året fulgte Nordea, Handelsbanken og Sydbank trop med samme stigning.

Forbrugere, der shopper i udlandet, får på den måde en dårligere vekselkurs. Det kan senere betyde en ubehagelig overraskelse på kontoudtoget, fordi købet bliver dyrere, end hvis man bare har taget højde for valutakursen.

Ifølge kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Michael Høg Riis har styrelsen taget sagen op på baggrund af en klage fra Forbrugerrådet Tænk sidste år.

Efter at have set nærmere på bankernes gebyrforhøjelser har styrelsen altså fundet grund til at indlede en undersøgelse.

Den skal blandt andet se på bankernes priser og omkostninger samt eventuelt sammenlignelige gebyrer hos banker i udlandet.

- Et urimeligt højt gebyr vil sige, at gebyret er højere end tilfældet ville være, hvis der var virksom konkurrence, siger kontorchefen.

Hvis styrelsen kommer frem til, at stigningerne var urimelige, kan den påbyde bankerne til at sætte gebyrerne ned, oplyser Michael Høg Riis.

Styrelsen kan dog ikke i det tilfælde påbyde bankerne at betale penge tilbage til kunderne.

- Det er et spørgsmål mellem kunden og kundens bank. Men man kan jo som kunde allerede nu være opmærksom på, hvad det er for gebyrer, man betaler, når man rejser i udlandet.

- Om det bedst kan svare sig at betale med kortet, hæve kontanter i hæveautomat eller måske veksle kontanter hjemmefra, siger han.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst