Forbrugsfest synger på sidste vers

KØBENHAVN:Den økonomiske fest slutter i 2008. Næste år med buldrer væksten derudaf, og ledigheden vil falde til under 110.000, og økonomien vil køre tør for brændstof. Derefter bevæger dansk økonomi sig ind i ukendt farvand. Det mener økonomerne i Danske Bank. Spørgsmålet er ifølge banken, hvordan økonomien reagerer, når vi nærmer os fuld beskæftigelse. - Vi venter at se stigende lønpres, men det er usikkert, hvor meget lønningerne vil vokse. Højere lønninger vil presse eksporten. Samtidig står boligmarkedet over for en større afkøling, hvor væksten i priserne vil gå fra tocifrede stigninger mod nul, siger chefanalytiker Steen Bocian. Det vil dæmpe privatforbruget, der efter meget stor vækst siden 2003 vil aftage markant. I 2008 vil væksten i privatforbruget kun være 1,9 procent mod 4,3 procent i år, vurderer banken. /ritzau/