Forbud er vejen frem

Tolerance hjælper ikke, fastslår tidligere misbruger

EMNER 25. marts 2003 07:00

NORDJYLLAND: Forbud mod alkohol på arbejdspladsen er et stort gode, hvis man spørger Svend Aage Jørgensen, Frederikshavn. Hvis hans tidligere arbejdspladser ikke havde haft en tolerant holdning til alkohol på jobbet, så var han langt tidligere kommet ud af sit eget misbrug, mener han. Derfor hilser han det velkomment, at flere og flere arbejdspladser indfører alkoholpolitik, og at der flere og flere steder indføres ikke bare regler, men totalt forbud. I dag er Svend Aage Jørgensen ædru og formand for den nordjyske region i AA - Anonyme Alkoholikere. Selvom det er et område, der har været meget fokus på, oplever AA stadig, at det kan være svært at komme ud af et misbrug, hvis arbejdspladsen accepterer alkohol i arbejdstiden. - Emnet er stadig væk tabu på mange arbejdspladser. Men kun ved at tale åbent om problemerne kan man gøre noget ved dem, siger Svend Aage Jørgensen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...