Forbudt at forlade skolen
Kræftens Bekæmpelse mener, det vil sende et godt signal, hvis elever i Aalborg får forbud mod at gå uden for skolernes områder for at ryge

Det skal være forbudt at forlade skolens område for at ryge, mener Kræftens Bekæmpelse. © Torben Hansen
AALBORG:Selvom der i forvejen er forbud mod enhver form for rygning på Aalborgs skoler, bør det også være forbudt at forlade skolen for at tænde en smøg. Det mener Kræftens Bekæmpelse i Aalborg, som vil have de ansvarlige politikere til at vedtage en handleplan, hvor der står, at lærere og elever ikke må forlade skolen for at ryge uden for matriklen i frikvartererne. - Tilsvarende ordninger findes allerede flere steder i landet. Og derfor mener jeg også, at det vil være et godt signal at sende fra politisk hold, siger formand for Kræftens Bekæmpelses politiske udvalg, Tove Pedersen.
Svært at håndhæve
Hun mener ikke, det bør være op til den enkelte skole eller skolebestyrelse, hvordan reglerne skal være. Heller ikke selvom et eventuelt forbud kan blive svært at håndhæve.- Vi forlanger ikke, at skolerne skal ud og lege politimænd. Men det virker forkert, hvis man bare kan gå over på den anden siden af vejen og tænde en smøg, så derfor så vi gerne, at det blev en del af en kommende rygepolitik i Aalborg Kommune. Også for at få sat fokus på problemet og skabt en god diskussion, tilføjer Tove Pedersen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.