Forbundsdirektør på besøg

Sæby Basketball Club havde forleden fint besøg. Dansk Basketball Forbunds direktør Rasmus Winkel lagde vejen forbi til en snak.

Sæby-formand Henrik Hansen (tv) havde et givtigt møde med landsformand Rasmus Winkel.Privatfoto
Overenskomster 25. oktober 2008 06:00

Sæby er på basketsiden godt med, idet klubbens bedste damehold ligger i 1. division. Det blev til et to en halv time langt møde ledelsen i klubben og forbundsdirektøren. På mødet blev forskellige tiltag og initiativer, som forbundet arbejder med, præsenteret og drøftet. Sæbynitterne fik selv mulighed for at berette om lokale initiativer og tiltag i klubben og landsdelen. Direktøren blev også vist rundt i klublokalerne og så på træningsfaciliteterne og kampbane. - Det var et meget positivt og givtigt møde. Rasmus Winkel er en meget sympatisk og basketkompetent person. Besøget må også ses som en lille cadeau til vores arbejde i klubben, siger Henrik Hansen og fortsætter: - Endvidere blev det aftalt at arbejde for Sæby som vært ved en ungdomslandsholdssamling i nær fremtid. Her var direktøren noget overrasket og forbavset over, at der ikke var etableret basketkurve og baner i den flotte nye Hal B i Sæby Fritidscenter. Med to mulige baskethaller, fine overnatningsmuligheder og flotte bespisningsfaciliteter, ville det være et oplagt sted at placere en sådan landsholdssamling.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...