Ford Escort brændt af

EMNER 24. juni 2003 08:00
GUG: En Ford Escort blev kort før kl. 03 natten til i går fundet brændende i området ved Golfparken og Kollegievej. Beredskabscenter Aalborg blev sendt til stedet, og vagthavende beredskabsmester Henrik Falgren oplyser, at bilen var overtændt, da slukningsmandskabet nåede frem. Ifølge vagthavende hos Aalborg Politi var der efter alt at dømme tale om, at bilen var blevet stjålet og derefter brændt af. Bilens ejer, som bor på Grønlands Torv, blev underrettet, og sørger ifølge politiet selv for at få fjernet de sørgelige rester. tino
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...