Fordobling af cyklister med hjelm

EMNER 1. marts 2009 05:00

KØBENHAVN: Antallet af cyklister, der bruger cykelhjelm er mere end fordoblet på tre år. Nye og smartere hjelme får skylden. Det er ved at gå op for danskerne, at brug af cykelhjelm øger chancerne for at slippe uskadt fra et styrt. 27 procent af danskerne kører altid eller jævnligt med cykelhjelm. Det viser en undersøgelse, som Interresearch har lavet for Søndagsavisen blandt 1007 cyklister. I 2006 viste Rådet for Større Færdselssikkerheds tællinger blandt cyklister, at 11 procent kørte med cykelhjelm. - Det er stadig på et lavt niveau, men det er en pæn stigning, der svarer til vores fornemmelse. Vi kan se, at de nye hjelme har gjort, at salget er steget. At køre med hjelm er gået fra at være totalt utrendy til nogle steder at være trendy, siger Morten Nielsen, projektleder i Rådet for Større Færdselssikkerhed.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...