EMNER

Fordrukkent sludder om grund til krig

UNDERSØGELSE:Netop som jeg gik og glædede mig over soberhed, leverer NORDJYSKE's leder 5.2. en gang usammenhængende sludder om undersøgelse af den danske beslutningsproces vedrørende angrebet på Irak. Sagen er betydeligt mere alvorlig end oppositionens politiske drilleri. Den er faktisk et spørgsmål om, hvorvidt vor grundlov er god nok, og om den eventuelt bør ændres. Thi hvis en krigserklæring står og falder med om det blot "er en politisk beslutning", så kan et tilfældigt folketingsflertal beslutte, om Danmark skal erklære krig mod Perkistan eller Den Demokratiske Folkerepublik Gurkemeje! Påstandene om at Irak truede sine naboer og den internationale sikkerhed holder ad Vallensbæk til – alene af den grund, at til sammenligning med Israels væbnede styrker var Iraks en skrammellegeplads. Et faktum, som selv ikke en folkeskoleelev kunne overse. At anføre FN-restriktionerne som begrundelse for at få en ende på det hele er – reverenter udtrykt – fordrukkent sludder. De kunne være ophævet. Allerede da det stod klart, at de faktisk havde den modsatte virkning af den tilsigtede: Nemlig at de faktisk fik irakerne til at slutte op om Saddam Hussein. Tillige er sagen også, at Saddam ikke var en ret meget værre enehersker end mange andre i området – ingen nævnt, ingen glemt. At jeg ønsker dem alle hen hvor det røde peber gror, er en anden sag. Men det er befolkningernes egen sag – i overensstemmelse med folkesuveræniteten. En ting er, at man kan støtte frihedsbevægelser. Men det er en ganske anden sag, at et land officielt, og med al dets styrke (inkl. militært), erklærer et andet krig. Opgiver man denne skelnen, hører en hver form for legalitet og legitimitet op! Det synes at være lederskribenten inderligt ligegyldigt? Formålet med en dansk undersøgelse er ikke at få nogle draget til ansvar og dømt "skyldige", men for at kunne vurdere beslutningsgrundlaget, og hvis det viser sig ikke at være tilstrækkeligt, så at drage de fornødne konstitutionelle konsekvenser af det.