Foredrag af Per Larsen om kræft

Kendt politimand gæster Dronninglund

Ole Torp
Tidligere chefpolitiinspektør i København, vicepræsident for Kræftens Bekæmpelse og formand for Børnerådet, Per Larsen, holder foredrag på Dronninglund Efterskole. Foto: Ole Torp
Dronninglund 1. oktober 2016 12:32

DRONNINGLUND: Det er lykkedes Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i Dronninglund at få Per Larsen til at holde foredrag i Dronninglund. Foredraget foregår på Dronninglund Efterskole og finder sted tirsdag 4. oktober.

Per Larsen er tidligere chefpolitiinspektør i København og har forud herfor haft flere forskellige jobs indenfor politiet - bl.a. indenfor Politiets Efterretningstjeneste. Han vil desuden i sit foredrag fokusere på sin egen kamp mod kræften, og specielt hvordan man tackler den vanskelige fase i livet.

Sygdommen har ikke afholdt Per Larsen fra at påtage sig nye opgaver. Han blev i 2011 valgt som vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse og i 2012 som formand for Børnerådet. De, som før har hørt Per Larsen, kan berette, at han er en rigtig god og farverig fortæller med mange gode budskaber.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...