Foredrag er afskedsgave fra kulturpolitikere

Johannes Frandsen snakker sig gennem de sidste 50 år. 
arkivfoto: bente poder

Johannes Frandsen snakker sig gennem de sidste 50 år. arkivfoto: bente poder

HOBRO:Børne- og kulturudvalget i Hobro Kommune disker op med en afskedsgave til sine samarbejdspartnere gennem de seneste fem år. I morgen aften, torsdag, inviterer udvalget til foredrag med Johannes Nørregaard Frandsen, institutleder ved Syddansk Universitet. Han fortæller under overskriften ”Mail og mæle, salmer og sms, rap og religiøsitet”. Foredraget fer en rejse gennem de seneste 50 år. - Vi har behov for at forstå den tid, vi lever i, og den tid vi kommer fra. Det gør Johannes Frandsen på en fantastisk måde. Foredraget er skægt, sjovt og giver mange ”aha-oplevelser”, siger Svend Nielsen fra børne- og kulturudvalget. Særligt inviteret er de 500 medarbejdere og bestyrelser i de kommunale institutioner, som børne- og kulturudvalget har virket sammen med i fem år. Politikerne slår på, at de har forsøgt at forstå nutiden og udvikle et åbent samarbejde med menneskene i institutionerne. Som eksempel nævnes, at det tog to år i samarbejde med idrætsforeninger at udvikle en idrætspolitik, og at det tog to år i samarbejde med kulturlivet at udvikle en kulturpolitik. Foredraget torsdag aften foregår på Hobro Gymnasium.