Foredrag i frikirken

Musik 21. september 2007 06:00

{ ØSTERVRÅ: Tirsdagstræf er et fast månedligt programpunkt i Østervrå Frikirke. Her mødes seniorer og andre interesserede til hyggeligt samvær, hver gang med en spændende gæst(er). Det første af efterårssæsonens programpunkter er afviklet med fin tilslutning, og denne måneds træf er lige på trapperne, nemlig tirsdag den 25. september, hvor pastor emeritus Arne Kronborg, Hirtshals kommer på besøg bl.a. med visesang. Ægteparret Ellen og Jens Christensen, Ingstrup gæster frikirken tirsdag den 23. oktober, hvor de fortæller og viser billeder fra nogle af deres rejser. Parret har flere gange sejlet på Europas floder. De er netop vendt hjem efter en længere sejltur, som de påbegyndte i maj måned. Titlen for tirsdagstræffet i november bliver ¿Blandt indsatte og udsatte¿, hvor korshærspræst og fængselspræst Lena Bentzen, Margrethekirken, Aalborg kommer til Østervrå den 20. november og fortæller om sit arbejde. En lokal og meget populær underholder ¿ Bjarne Thorndal - gæster frikirken først i det nye år ¿ den 29. januar. Denne gang med emnet: ¿Føltved ¿ fra vugge til grav¿. Healing og meditation { ØSTERVRÅ: Mangler du energi, er træt fysisk eller psykisk, er du syg eller vil du bare gøre noget godt for dig selv? Sådan lyder spørgsmålene fra terapeut Liljan Elaine Fonseca, som sammen med frisør Pia Løgtved, Østervrå har taget initiativ til yderligere tre aftner ¿ den 25. september, 23. oktober og 21. november - med gruppehealing og meditation på Østervrå Bibliotek. Deltagerne vil endvidere få nogle teknikker, som de kan arbejde videre med derhjemme. I lighed med arrangementerne i foråret vil Liljan Fonsecas også denne gang guide deltagerne gennem en gruppehealing og meditation. Modeshow i Østervrå { ØSTERVRÅ: Fem forretninger er gået sammen om at vise efterårets trends i tøj, sko, frisurer og briller til hele familien. Det hele præsenteres ved et modeshow i Østervrå Kulturhus tirsdag aften den 25. september. Gratis billetter til showet kan afhentes hos Dybdahl i Østervrå. 200 gratis billetter er parat til at blive delt ud til dette års efterårsmodeshow i Østervrå Kulturhus. Det er de fem forretninger ¿ Stiesen ¿ herre og drengetøj, Dybdahl Erhvervstøj, Dybdahl Dametøj, Hairstudio Beebob og Brillehuset, Dronninglund ¿ som sammen har tilrettelagt en spændende aften med efterårets tendenser indenfor hver deres områder. Lokale modeller vil betræde catwalken, og der vil være en kort præsentation af det de viser. Under hele showet vil der bliver serveret forfriskninger i form af øl, vin, vand, chip m.m. Efter showet vil der være mulighed for at kigge de præsenterede varer nærmere efter eller få en snak med de deltagende forretninger. Festuge med showtime { ØSTERVRÅ: Alle med lyst og mod på at stå på en scenen udfordres igen til en heftig aften den 14. oktober i Østervrå Idræts- og Kulturcenter, hvor Østervrå Festuge igen blænder op for en sjov og festlig gang Showtime. Et af de helt stor tilløbsstykker hvert år i Østervrå Festuge er på åbningsaftenen, hvor der efterhånden er blevet helt fast tradition for at afvikle Showtime ¿ en aften for både store og små med diskotek og amatørkonkurrence. Alle kan være med. Deltagerne i amatørkonkurrencen deles op i to aldersgrupper ¿ en gruppe fra 1 ¿ 10 år og en gruppe fra 11 år og opefter. Deltagerne opfordres til at lave et flot show, hvor de enten synger selv eller mimer til playback. Musikken skal man selv medbringe på CD, og det er en god ide med udklædning. Konkurrencen afvikles over to omgange, og fra hver gruppe stemmer publikum om, hvilke to hold der skal gå videre til finalen, som afvikles tirsdag aften den 16. oktober.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...