Brovst

Foredrag, juleudflugt og banko

} EFTERLØNNERE: Brovst Efterlønsklub har fire arrangementer tilbage af efterårets program. Torsdag 4. november er der foredrag ved fængelsbetjent Mogens Wiese, Øland, og det foregår i Mølleparkcentret. Her vil også julemarkedet finde sted lørdag 20. november. Det er klubbens årlige julearrangement, som er med til at give økonomien en ekstra indsprøjtning. Formand Betty Nielsen, fortæller om juleturen, at den går til Dommerby ved Skive, hvor deltagerne skal besøge en butik, der dels har et stort udbud i julevarer, dels rummer en museumsafdeling med gammelt købmandsinventar. Sidste arrangement i 2004 er bankospil i Mølleparkcentret torsdag 16. december. jk