Foredrag om at være vild i den gode historie

Litteratur 1. oktober 2006 06:00

HIRTSHALS: Publikum kan møde forfatteren Elsebeth Egholm, når Hirtshals Bibliotek inviterer til forfatteraften torsdag 12. oktober. I foredraget ”Forelsket i den gode historie” fortæller Elsebeth Egholm om livet som forfatter af underholdnings- og spændingsbøger. Hun fortæller om, hvordan ideerne opstår og inviterer tilhørerne med ind i sit værksted. Desuden gennemgår hun plots og temaer fra romanerne. Elsebeth Egholm er uddannet journalist og efter en periode med ansættelsen ved dagspressen begyndte hun i 1992 en karriere som freelanceskribent og leverede bl.a. noveller til ugebladene. Egholms romaner ligger i feltet mellem krimi og kærlighed. De kategoriseres også som kvinderomaner, fordi de handler om og hovedsageligt læses af kvinder, da romanernes omdrejningspunkt er den moderne kvindes drømme, dilemmaer, fristelser og fortrængninger.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...