Kultur

Foredrag om den russiske kirke

} PANDRUP: Præst og forfatter Asger Baunsbak-Jensen giver mandag tilhørerne et indblik i en for danskere fremmed kultur. Han taler i Jetsmark Sognegård om den russisk-ortodokse kirke og om Ukraine, EUs nye nabo, med næsten 50 mio. indbyggere. Han og hans kone, Lotte Bausbak-Jensen opholdt sig i fjor i Kijef, hvor den russisk-ortodokse kirke blev grundlag,s om et led i deres rejser til østeuropæiske hovedstæder for at studere kultur og kristendom. Hune og Jetsmark menighedsråd står for arrangementet. } PANDRUP: 1. november starter et træningshold op for borgere med Kronisk Obstruktiv Lungelidelse. Det er dokumenteret, at træning er med til at give en bedre kondition og øget livskvalitet for personer, der har lidelsen. Træningen foregår på Pandrup Plejecenter og er tilpasset den enkeltes fysiske formåen og funktionsniveau. Det er gratis at deltage på holdet, som træner to formiddage om ugen. Samme dag starter et skavank-hold, som henvender sig til folk med slidgigt, rygbesvær, hjerteproblemer og forskellige skader i muskler og led. Dette hold træner to ugentlige eftermiddage. } PANDRUP: Den kommende uge viser Pandrup Kino "The Constant Gardener", der handler om aktivisten Tessa Quayle (Rachel Weisz), som bliver fundet myrdet i en fjerntliggende del af det nordlige Kenya. Tessas ledsager, en læge, ser ud til at være flygtet fra mordstedet. Filmen er baseret på best-seller romanen "Den Standhaftige Gartner" af John le Carré og instrueret af Oscar-nominerede Fernando Meirelles. } EJENDOMSHANDEL: Lars Christensen har solgt Astavej 25, Ingstrup, til Lisbeth Andersen Aaen og Ole Holst m.fl. Købesum 1.395.000 kr., ejendomsværdi 790.000 kr.