Foredrag om en sandflugtsbakke

Hvorup 20. marts 2007 05:00

{ LINDHOLM: Nørresundby/Sundby-Hvorup Lokalhistoriske Forening indbyder alle interesserede til foredragsaften tirsdag 26. marts klokken 19.30 i Nørresundby Kirkecenter, Kapelvej 2, Nørresundby. Naturvejleder Tommy Jensen fortæller om, hvordan en sandflugtsbakke nord for Nørresundby blev forvandlet til et af Danmarks smukkeste fortidsminder fra jernalder og vikingetid. Lindholm Høje byder på en spændende udgravningshistorie, der rækker tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor en arkæologisk interesseret danselærerinde, Augusta Zangenberg, for egen regning og risiko, afdækkede de første skibssætninger og distriktslæge Sophus Møller i Nørresundby foretog de første opmålinger og skitser. Det koster 50 kroner at deltage og tilmelding kan blandt andet ske via mail, som er ’sundsholmeren@mail.tele.dk’.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...