Kunst

Foredrag om færøsk kunst

Onsdag 23. november slutter efterårets foredragsrække om kunst i Folkeuniversitetet i Løkken-Vrå. Det sker med en indføring i tidligere og nutidig færøsk kunst.

Kunstbygningen i Vrå har ofte huset færøsk kunst. Arkivfoto: Bente Poder

Kunstbygningen i Vrå har ofte huset færøsk kunst. Arkivfoto: Bente Poder

Det finder sted i Kunstbygningen i Vrå, som flere gange har lagt lokaler til udstillinger med færøske kunstnere. Foredraget holdes af kunsthistoriker, mag. art, Anne Lie Stokbro. Færøsk kunsthistorie er knap 100 år gammel, og alligevel er der mange kunstinteresserede, som er interesserede i kunstværkerne fra Nordatlanten. Anne Lie Stokbro vil præsentere nogle af de tidlige færøske kunstnere som Sámal Joensen-Mikines og Ingalvur av Reyni, og nutidige klassikere som Bárdur Jakupsson og Zacharias Heinsen og Tórbjørn og Hans Pauli Olsen. Men hun fortæller også om yngre kunstnere som Anker Mortensen, Hansina Iversen og Beinta av Reyni.