Hjørring

Foredrag om kost og kræft

HJØRRING:Er en gulerod bare en gulerod? Eller betyder det noget for vores sundhed, hvordan den er dyrket? Kan økologiske madvarer forebygge kræft? Ja det får man måske svar på, når forskningslektor på Landbohøjskolen Bodil Søgaard tirsdag 9. oktober holder foredrag i Hjørring Sognegård, Torvet 4. Hun vil tale om kostens forebyggende evne over for kræft og andre sygdomme. Det er Brystkræftgruppen under Kræftens Bekæmpelse i Hjørring, der står for arrangementet. Mødet begynder klokken 19.