EMNER

Forenet fodslaw i Frederikshavn Kommunes lystfiskerforeninger

1. januar er det en realitet. Lystfiskerforeningerne i Frederikshavn og Sæby smider snørerne ud - sammen

FREDERIKSHAVN:En mærkbar konsekvens er mere fiskevand for de samme penge. Sådan udlægger formanden for fusionen mellem lystfiskerforeningerne i Sæby og Frederikshavn. Sammenlægningen er godkendt af de to foreningers generalforsamlinger og her har medlemmerne ligeledes tilkendegivet, at de synes det er en god ide. Fremover kan de 400 medlemmer fiske dobbelt så meget for de samme penge fra Sæby til det nordlige af Elling å. Fiskepleje og udsætninger vil foregå i samspil, idet der i begge foreninger sidder kompetente personer med masser af indsigt i yngel og fiskepleje. Frederikshavn Kommune har nikket anerkendende til, at de to foreninger bliver til en. - I en miljørigtig kommune er det vigtigt, at der er lystfiskerne, som sætter fokus på miljø og bæredygtighed, siger formanden Bjarne B. Pedersen. At lystfiskeri samtidigt kan fastholde turister med ønske om oplevelser i naturen er blot med til at understøtte den rå og ægte natur vi har så meget af i Frederikshavn. I den nye forening vil der være livlig aktivitet i lystfiskerhusene i Århusgade og i Sæby, hvor der bindes fluer, bygges stænger og byttes lystfiskerhistorier.-cc