Forening: Alle skal være lige i behandlingskø

Gigtforening frygter, at uligheden i danskernes sundhed vokser, når personer i job kan få hurtigere behandling

Forening: Alle skal være lige i behandlingskø

Lige ret til sundhed gælder alle - også mennesker uden arbejde, lyder det fra gigtforeningen på baggrund af en ny lov om differentiering af behandlingsgarantien, der kan sætte arbejdsløse bagest i køen til behandling.

- Den slags forslag vil særligt ramme arbejdsløse og ældre mennesker, og det vil utvivlsomt medføre en endnu større ulighed i sundhed end den, vi allerede kender, siger Gigtforeningens direktør, Lene Witte.

Også Ældre Sagen og 3F er betænkelige ved den nye lov, hvor lægerne fra 1. januar skal beslutte, om en patient skal behandles inden for en eller to måneder, skriver Jyllands-Posten.

Retten til behandling inden for fire uger kan blandt andet udløses ved, at der er risiko for, at en funktionsnedsættelse kan gå ud over patientens beskæftigelse. Beskæftigelsen er en del af et større billede, hvor også sundhed og sygdom spiller ind.

- Muligheden for at fastholde et arbejde må aldrig stå alene, når det skal vurderes, hvor hurtigt en patient skal i arbejde, men det er heller ikke tilfældet i lovforslaget.

- Det er dog klart, at vi i Gigtforeningen nøje vil holde øje med, hvordan en ny lov praktiseres, herunder om den åbner for bevidst forskelsbehandling af arbejdsløse og ældre mennesker, siger Lene Witte.

Udsigten til væsentlig bedring eller helbredelse, hvis behandlingen går i gang inden for fire uger, er også en del af de nye vejledende kriterier.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.