Forening får sit tilskud

AALBORG:Foreningen til Borgernes Retssikkerhed får nu et kommunalt tilskud på 5.000 kroner. Pengene kommer fra socialforvaltningens pulje til frivilligt arbejde. I første omgang besluttede byrådets socialudvalg at bede foreningen om yderligere oplysninger, før udvalget til stilling til ansøgningen om et økonomisk bidrag. Når socialudvalget var lidt i tvivl, skyldes det at foreningen hovedsagelig tegnes af personer, som bor i andre kommuner. Blandt andet den meget aktive John Hardy Buhl, der bor i Hals Kommune. Men efter at foreningen blandt andet har påpeget, at den har fast ugentlig træffetid i Huset i Hasserisgade, har et flertal i socialudvalget besluttet at udløse tilskuddet på de 5.000 kroner. Socialrådmand Birgit Ekstrøm (S) var selv blandt dem, der stemte for, at foreningen skulle have sit tilskud.