EMNER

Forening for folk med gode idéer

SABRO:En ny landsforening for opfindere er undervejs. Formålet med foreningen, som en kreds af opfindere står bag, er at gøre opfinderens rolle og opfindelsens betydning for samfundets vækst mere synlig - og dermed fremme innovationen i samfundet. Samtidig skal foreningen bidrage til en højere grad af sikkerhed for opfinderne, idet tvistigheder og retssager gang på gang viser, at opfindere og designere kun har begrænsede muligheder for at ejendomsretten til deres idéer respekteres. - mange tør ikke vise deres opfindelser frem af frygt for misbrug, hvilket er til skade for landets økonomi, siger initiativtagerne til foreningen, der stiftes 12. marts på Nilles kro i Sabro.