EMNER

Forening klar med en hånd til sorgramte børn

"Børn i sorg" har ansat Karin Hertz Aarestrup til at stå i spidsen for de nye samtalegrupper i Aars

AARS:Det gør ondt at miste en mor, en far, en søster, en bror. Det er også ensomt. Men med ansættelsen af Karin Hertz Aarestrup som leder af en samtalegruppe for børn håber foreningen "Børn i sorg" at kunne række en hånd til børn, der har prøvet at miste et nær familiemedlem. - Det er ingen, der siger, at man ikke kan komme til at fungerer, fordi man ikke får talt ud om den sorg, man går med indeni. Men konsekvensen kan også blive at barnet isolerer sig, siger Karin Hertz Aarestrup. Interessen for at tale med børn har hun udviklet som rådgiver på Børnetelefonen. Ved siden af de arbejde, hun nu skal i gang med i Aars, skriver hun speciale på psykologistudiet på Københavns Universitet. Emnet handler også her om at tale med børn. I det tilfælde dog om børn, der oplever en skilsmisse. Det er dog ikke hovedstaden, der er den hjemlige base for den nye praktiske tolvholder i "Børn i sorg". Karin Hertz Aarestrup bor i Nørager med sin kæreste. Omfanget af arbejdet i Aars kender Karin Hertz Aarestrup ikke endnu. Men når Børn i sorg på onsdag holder et orienteringsmøde i Aars Kirkecenter håber Karin Hertz Aarestrup at få de første henvendelser om at være med i samtalegruppen. Den kommer højst til at omfatte 10 børn. - Flere kan vi ikke være, hvis børnene i gruppen skal have noget ud af det. Bliver der flere, vil vi overveje, at lave endnu en gruppe, siger Karin Hertz Aarestrup. Og selvom det handler om sorg og er alvorligt, så skal der også være plads til sjov, understreger hun. - Det er vigtigt, at der også er et socialt element i gruppen. De børn, der er med undgår ikke at komme til at føle et fællesskab, siger hun. I begyndelsen vil det handle om at skabe fortrolighed. - Det er vigtigt ,at vi finder en måde at snakke sammen på, når vi skal snakke om noget, der er så svært. Det er vigtigt at lære at lytte og det handler om at kunne snakke om det, der gør ondt uden at blive forskrækket. Derfor er det også vigtigt, at man føler sig tryg i sådan en gruppe, påpeger Karin Hertz Aarestrup. Hun skal ikke være alene. Børn i sorg leverer også en frivillig til gruppen. - Det er vigtigt, at vi er to, så vi kan dele gruppen op, hvis det er nødvendigt, eller gå udenfor, hvis der er en, der bliver meget ked af det. Undervejs vil Karin Hertz Aarestrup selv tage emner op. - Andre emner vil blive emner jeg under samtalerne fornemmer betyder noget for børnene. Og det er vigtigt at få talt om den sorg, man føler, når man er syv, 10, eller 14 år og lige har mistet et familiemedlem, der var rigtig tæt på. - Mange kommer til at føle sig alene. De oplever, at de har tanker, som andre ikke har. Og de oplever, at det er svært at finde nogen at tale med. Det kan være svært for andre at forstå, at man stadig er ked af det når begravelsen er overstået, og at man stadig er ked af det, selv om man måske ser glad ud. Konsekvenserne af ikke at gøre noget kan være mange, påpeger hun. Mareridt, koncentrationsbesvær, angst. - Men i virkeligheden handler det ikke så meget om at komme videre. Den mor eller far eller søster man har mistet, må man stadig gerne have med i hjertet. Og det er i orden at blive ved med at tale med den, der er død.