EMNER

Forening på charmeoffensiv

LYNGSÅ:Bestyrelsen for Lyngså Borgerforening skal på charmeoffensiv i bestræbelserne på at kapre nye medlemmer. Det oplyser foreningens nyvalgte formand, Einar Frederiksen. - Vi har besluttet at iværksætte en målrettet medlemskampagne for at rette op på forrige års underskud, siger Einar Frederiksen. Medlemmerne af bestyrelsen har fordelt Lyngsås cirka 200 husstande mellem sig, og samtlige vil i den nærmeste fremtid få et personligt besøg fra borgerforeningen. Foreningen har p.t. cirka 100 medlemmer, og håbet er, at hvervekampagnen kan fordoble dette tal. - Vi mener i bestyrelsen, at det har stor betydning, at Lyngså har en stærk borgerforening, der kan tale byens sag. Ikke mindst, når kommunesammenlægningen bliver en realitet.