Hjørring

Forening viser TV2 News

{ 24 NORDJYSKE vil også kunne ses af de 15.000 medlemmer af Hjørring Antenneselskab efter nytår. I hvert fald hvis foreningens bestyrelse som ventet følger indstillingen fra programudvalget. Det foreslår, at selskabet fortsætter med at tilbyde de samme programmer, som man har tilbudt i år sammen med enkelte nye. Blandt andre vil seerne kunne se den kommende TV2 News. Formanden for programudvalget, Fritz Tandrup, Hjørring, fortæller, at udvalget bygger sin indstilling på resultaterne af en afstemning blandt medlemmerne. Resultatet heraf skal først offentliggøres senere, men Fritz Tandrup fortæller, at TV3 er den mest populære kanal, selvom den også er meget dyr.