EMNER

Foreninger fik penge fra fond

} PÅSKØNNELSE: Repræsentanter fra en stribe foreninger på Hobro-egnen har deltaget i en sammenkomst, hvor kundechef Henrik Ravn Mortensen uddelte ialt 30.500 kr. fra Spar Nord Fonden. Både Handest Idrætforening og Aktivitetshus Valsgaard fik 5000 kr., og der blev uddelt 2500 kr. til Støtteforeningen Håndslaget, Det Grønne Udvalg i Handest og Islandshesteforeningen Huginn og Muginn. Ved særskilte seancer er der endvidere i denne omgang uddelt 5.000 kr til gipsskulpturprojektet på Gasmuséet og Onsild Idrætsforening samt 3.000 til DDS Kærnegruppen, Hobro.