Foreninger gør klar til Årets Fest

Biersted 1. oktober 2006 06:00

BIERSTED: Biersted IFs fodboldungdom og BIFs Vennekreds er i fuld gang med forberedelserne til Årets Fest i Biersted Hallen, som de to arrangører kalder den årligt tilbagevendende fest i hallen 28. oktober. Christian Larsen fra arrangørerne regner med godt 230 deltagere. - Folk i Biersted vil gerne med til fest, når vi kan tilbyde god mad og underholdning, siger Christian Larsen. Der er trykt billetter, som sælges i Biersteds forretninger, og de sidste to aftener inden festen, bliver der for alvor travlhed hos arrangørerne. - Der skal sættes stole og borde ind, og når det er sket, kommer der et hold, som under ledelse af Lone Møller, skal dække borde og pynte dem, fortæller Christian Larsen. - Men den, som får det travlest, er nok Birthe Vad, som er ansvarlig for at maden er lavet. Der bliver pres på i foreningens køkken, hvor der bliver bagt kartofler og stegt højreb, samtidig med, at man skal have stillet forret og andre ting an, så det hele er anrettet og klar til festen, som starter klokken 18, fortæller Christian Larsen. Det er i år et nyt orkester, der skal spille op til dans, nemlig UnderHoldet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...