EMNER

Foreninger må klare sig selv

LOKALETILSKUD:Fremover vil folkeoplysningsudvalget i Sejlflod Kommune ikke yde tilskud til tøjvask samt renholdelse af tribuner og parkeringspladser. Beslutningen er taget efter en gennemgang af bilag, ansættelseskontrakter og lønopgørelser for de syv idrætsforeninger med de største rengøringsudgifter. Og efterfølgende er alle foreninger og organisationer i det kommunale tilskudssystem tilskrevet. Gennemgangen af indkaldte regnskaber foregår hvert år og foretages af personale i fritidsforvaltningen og kommunens revisor, men udgangen på dette års revision har ikke fået medlemmerne i folkeoplysningsudvalget til at ryste på hænderne. De stiller heller ikke krav om tilbagebetaling af lokaletilskud ydet til tøjvask og rengøring af tribune- og parkeringsarealer, og det sker i erkendelse af, at reglerne på området har været for upræcise.