Foreninger opgør boligejeres regning for polstring af banker

Basel-komitéens anbefalinger vil medføre, at banker polstres. Det vil koste for borgere, siger Finans Danmark.

"Vi mangler en grundig analyse af de kommende kapitalkravs konsekvenser for den samlede europæiske økonomi. Det er derfor, at vi nu lancerer dette nordiske kulegravningsprojekt", siger administrerende direktør for Finans Danmark, Ulrik Nødgaard. (Arkivfoto) Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix

"Vi mangler en grundig analyse af de kommende kapitalkravs konsekvenser for den samlede europæiske økonomi. Det er derfor, at vi nu lancerer dette nordiske kulegravningsprojekt", siger administrerende direktør for Finans Danmark, Ulrik Nødgaard. (Arkivfoto) Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix

Vælger EU at følge skrappe kapitalkrav fra Basel-komitéen, vil det koste danske og europæiske banker dyrt. Men det står hen i det uvisse, hvad de afledte effekter vil blive for boligejerne, væksten og jobskabelsen.

Det skal undersøges til bunds, har Finans Danmark besluttet i fællesskab med bankforeningerne i Finland og Sverige.

Formålet er ifølge foreningerne at kaste lys over følgerne "for millioner af EU-borgeres daglige økonomi" af de kapitalkrav, hvis formål er at forhindre kriser og finanskrak.

- Vi mangler en grundig analyse af de kommende kapitalkravs konsekvenser for den samlede europæiske økonomi. Derfor lancerer vi dette nordiske kulegravningsprojekt, siger Finans Danmarks administrerende direktør, Ulrik Nødgaard.

De tre bankforeninger er gået sammen med tænketanken Ceps i Bruxelles for at undersøge følgerne af krav i de såkaldte Basel IV-anbefalinger.

Ceps og bankforeningerne vil udsende en rapport med beregninger før nytår. Endnu en rapport skal være klar, når EU-Kommissionens oplæg om Basel IV kommer.

Hvis kapitalkravet gennemføres, vil det ifølge et skøn fra Den Europæiske Bankmyndighed (EBA) medføre, at kapitalen på bankernes kistebund skal øges med 24,4 procent.

I euro drejer det sig om 135,1 milliarder. Det svarer til 1008 milliarder danske kroner.

En ekspertgruppe nedsat af daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen vurderede i 2018, at konsekvenserne vil være endnu større i Danmark.

Kapitalkravet ligger ifølge de danske eksperter i størrelsesordenen 78 milliarder kroner. Det svarer til en stigning på 34 procent.

- Så markant en stigning vil medføre en betydelig milliardregning til både store og små danske kreditinstitutter. Det kan ikke undgå at ramme boligejere og virksomheder og gå ud over væksten og jobskabelsen, siger Nødgaard.

Når Danmark rammes særlig hårdt af Basel-komitéens forslag, skyldes det ifølge Finans Danmark, at danske kreditinstitutter har mange lavrisikolån.

Det skyldes blandt andet, at mange lån til både private og erhverv finansieres via realkreditsystemet. Det system har ifølge bankforeningen vist sig modstandsdygtigt over for kriser. Det tager Basel-komitéen ikke højde for.

Basel-komitéen er en international komité nedsat for at undgå finanskriser. Man har i EU endnu ikke taget stilling til, om kapitalkravene skal gøres gældende.

Finans Danmark repræsenterer banker, realkreditinstitutter, sparekasser og andelskasser.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.