Forenklingen, der ikke er så enkel

De himmerlandske kommuner kæmper med næb og klør for at komme til bunds i bunkerne af miljøansøgninger fra landbruget - en kamp op ad bakke

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Vest­him­mer­lands Kom­mu­ne og af­de­lings­chef Bir­git­te Fre­de­rik­sen i na­tur- og mil­jø­af­de­lin­gen har haft suc­ces med at kom­me i dia­log med land­bru­get.foto: Bent Bach

HIMMERLAND:Himmerlandske landmænd river sig i håret, mens bunkerne med deres miljøansøgninger stadig hober sig op i både Rebild-, Mariagerfjord-, og Vesthimmerlands kommuner. - For den enkelte landmand kan de lange sagsbehandlingstider handler om millioner af kroner. Men det allerværste er, at landmændene, især de yngre, mister gejsten. De gider simpelthen ikke alt det bøvl, siger næstformanden i Hobro-Aalborg Landboforening og mælkeproducent i Mejlby Niels Kristian Bisgaard. I de tre himmerlandske kommuner erkender de ansvarlige embedsmænd, at opgaven med at behandle de mange ansøgninger er massiv. - Vi har haft mange gode intentioner, som desværre har vist sig ikke at holde, siger leder af miljøafdelingen i Mariagerfjord Kommune Poul Møller. I hele 2007 er der ikke givet en eneste miljøgodkendelse til landmændene omkring fjorden. - Det er kommet bag på os, hvor omfattende opgaverne kan være, og hvor stor indsigt i landbrugsfaglige problemstillinger, det kræver at løse opgaven, siger Poul Møller. Derudover har spørgsmålet i den grad været politiseret i fjordkommunen. Næsten samtidig med, at kommunerne overtog opgaven med at behandle miljøansøgningerne fra landbruget, trådte en ny husdyrlov i kraft. Loven havde som målsætning at ensrette sagsbehandlingen, så landmænd kunne få en enkel og ens sagsbehandling uanset, hvilken kommune de måtte bo i. En slags afkrydsningssystem, som skulle gøre sagbehandlingen let, overskuelig og hurtig. Men sådan er det ikke gået, beklager Niels Kristian Bisgaard. - Det har vist sig, at sagbehandlingen er blevet endnu mere uens, fordi hver enkelt kommune tolker husdyrloven forskelligt. Det giver for eksempel politikerne i Mariagerfjord mulighed for at stille ekstra restriktive krav til naturbeskyttelsen omkring fjorden, siger Niels Kristian Bisgaard. Næstformanden i Hobro-Aalborg Landboforening ser meget store forskelle på, hvordan de tre himmerlandske kommuner arbejder med miljøgodkendelserne. - Det er vores fornemmelse, at Vesthimmerlands Kommune er langt de bedste til at kører tingene igennem, mens Mariagerfjord går i den stik modsatte retning, siger Niels Kristian Bisgaard. Bunken med ansøgninger i Vesthimmerlands Kommune tæller lige nu over 100. Afdelingschef i kommunens natur- og miljøafdeling Birgitte Frederiksen regner med, at puklen er betydeligt mindre i anden halvdel af 2008 end nu. Lige nu er sagsbehandlingstiden i gennemsnit otte en halv måned. Ventetiden skal sænkes betragteligt, og i Vesthimmerland gør de noget ved sagen. Antallet af medarbejdere er fordoblet fra fire til otte, de interne procedure forbedres hele tiden for at ansøgningerne ikke ligger og venter på et skrivebord. Vesthimmerlands Kommune er konstant i dialog med landbruget, og har været det fra dag et. - Kommunikation er alfa og omega. Landmændene skal lære os at kende, og oplyses om, hvad vi lægger vægt på i en ansøgning, så de kan lave ansøgningerne sådan, som vi gerne vil have, at de ser ud, siger Birgitte Frederiksen. Trods en ventetid på otte en halv måned på de store miljøansøgninger på over 250 dyreenheder gør de det så godt i Vesthimmerland, at miljøminister Troels Lund Poulsen (V) besøger kommunen på mandag for at høre, hvordan de bærer sig ad. Formanden for Rebild Kommunes teknik- og miljøudvalg Gert Fischer (V) kaldte i sommeren 2007 sagspuklen med miljøansøgninger for den største udfordring i udvalgets regi, og sagbehandlingstider på over et år for vanvittige. Ved den lejlighed satte han en deadline for de dengang 70 ansøgninger til 1. marts 2008. Men den holder ikke, siger Jane Bech, der leder kommunens miljøafdeling. - Puklen er ikke væk inden 1. marts, men vi håber at være på højde med situationen i løbet af første kvartal, siger Jane Bech. Det betyder ikke, at sagerne er behandlet. I øjeblikket er sagsbehandlingen af 30 sager i gang, men der ligger stadig et halvt hundrede og venter. Og nye ansøgninger bliver ikke åbnet før ultimo 2008, oplyser Jane Bech, der mener, at afdelingen er godt med, ressourcer og antallet af ansøgninger taget i betragtning. - Men alene det at lave retningslinjer for den nye opgave og et helt nyt ansøgningssystem gør, at det er en noget større ting, siger Jane Bech. Fra Poul Møller i Mariagerfjord Kommune lyder samme konklusion. - Det, der skulle have været en forenkling er ikke så enkelt endda. Nu skal kommunen samle hensyn til miljøet og VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) af selve projektet, og på sigt tror jeg, at det er en god løsning. Men det kommer til at tage tid, siger Poul Møller. Kommunerne skal til at opbygge rutine og erfaringer i at lave miljøgodkendelse, og samtidig kan lovgivningen give problemer. Især i de sager, der allerede har været længe undervejs. - Selvfølgelig er der problemer med at regelsættet er ændret i forhold til tidligere. Vi er altid nødt til at sagsbehandle ud fra de gældende regler og ikke ud fra de regler, der gjaldt dengang ansøgningerne blev skrevet, siger Poul Møller. Målet er, at det skal tage 12 til 20 uger at få en miljøgodkendelse i Mariagerfjord Kommune, men det har lange udsigter. - Det bliver ikke i år. Forhåbentligt i 2009, siger Poul Møller. Tilbage står frustrerede landmænd, der ikke kan træffe de nødvendige foranstaltninger for deres landbrug, så længe der ikke er en godkendelse. - Alting bliver sat i stå, og sagerne kan ende med at blive politiske som tilfældet er i Mariagerfjord Kommune. - Jeg tror, at det er lige før, vi skal have miljøansøgningerne over i de statslige miljøcentre igen, siger Niels Kristian Bisgaard. Den løsning minder om scenariet fra før kommunalreformen, hvor amterne behandlede ansøgningerne. Landbruget var langt fra tilfredse dengang. - Det er pest eller kolera, siger Niels Kristian Bisgaard, der alligevel hælder mest til at fjerne sagsbehandlingen fra kommunerne igen. - Så bliver det politiske taget ud af sagsbehandlingen, og vi får en faglig og saglig behandling, siger næstformanden i Hobro-Aalborg Landboforening.

Forsiden