Forfærdelig eller folkelig?

"Come closer" Peter Viskinde Band: "I live"

Velklingende pop præger Big Fat Snakes nyeste album "Come Closer"
Musik 1. februar 2011 05:00

Folkelig eller forfærdelig? Det er spørgmålet, du må stille dig selv, når du hører "Boiinnnnnnnnnnnn Soir Madame" eller "No Peace In Heaven" i radioen med den store fede slange. Big Fat Snake fik i løbet af 90'erne status, som folkets rock'n'roll band, og der er ikke den festival eller større idrætsforening med respekt for sig selv, der ikke på et tidspunkt har haft forsanger Anders Blichfeldt og co. på scenen. For et par år siden gik der så hul på bandsammenholdet, da førsteguitarist Peter Viskinde kom på kant med resten af bandet, og efter en ordentlig omgang offentlig og ganske umodent skænderi, er vi nu endt med den situation, at vi har to gange Big Fat Snake. Én under det oprindelige navn med hr. Blichfeldt som vokalist, og Peter Viskinde Band med Peter på sang og selvfølgelig guitar. De har næsten samtidigt udsendt hver sit album, oven i købet baserer begge sig på liveoptagelser, så det der i gamle dage hed en komparativ analyse - altså sammenligning - ligger jo lige for. Viskinde har optaget sin timelange skive på Vejle Musikteater, og det er den store massive Springsteen-lyd med fedt orgel og meget lidt plads til befriende åndehuller, der her bliver dyrket i 15 overvejende engelsk-tekstede numre. Vokalmæssigt er Viskinde, skønt entusiastisk, ikke nær på omdrejningshøjde med bossen, og tekstmæssigt byder et nummer som "Slå dig løs" på linjer som: - Kom nu her, kom nu her og slå dig løs. Men musikken byder i øvrigt ikke på numre eller øjeblikke, der gør det indlysende nødvendigt at følge den opfordring, når musikken på intet tidspunkt bevæger sig udover det solide halbal-niveau. Big Fat tog til Samsø, spillede live for et publikum på Brundby Rock Hotel og tog bagefter grundsporene med i studiet og begyndte at polere og finpudse på dem. Det oprindelige Big Fat Snake går mere poppet til værks. Det er vokalharmonierne og det velklingende, som præger lydbilledet. Uskyldig poppet tøffer det af sted, mens den ene kærlighedsbesyngende sang efter den anden afløser hinanden. De fede slanger lyder som sig selv, mens de dovent snor sig i de store forbilleders fodspor. Viskinde synger selv for på Big Fat Snakes første regulære hit "No Peace Like In Heaven", som han skrev på otte minutter hjemme i sit køkken til albummet "Midnigth Mission" (1995), og du behøver ikke at høre mange toner på hans version for at erkende, at Blichfeldt volume- og fraseringsmæssigt er en langt større crooner. Til gengæld kan du på sødsuppeballaden "One More Time" på slangernes album også høre, hvor meget Big Fat trænger til at få tilført noget knivskarp, gnistrende rockkant. Så sådan ser billedet ud. Blichfeldt og co. må savne Viskindes guitarevner, og omvendt må ex-BFS-guitaristen savne Blichfeldts stemme. Der er helt enkelt masser af amerikanske bands som spiller amerikanerrock langt bedre, mere givende og nuanceret både tekstmæssigt og musikalsk end Viskinde og den fede slange. Bent Stenbakken bent.stenbakken@nordjyske.dk Big Fat Snake: "Come closer" Recart Music Peter Viskinde Band: "I live" Poplick Records

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...