EMNER

Forfalskede underskrift

En 33 årig kvinde bosiddende i Aabybro er ved en domsmandsret i Hjørring idømt fire måneders betinget fængsel for dokumentfalsk.

Kvinden havde i forbindelse med optagelse af et banklån på 210.000 kroner forfalsket et vitterlighedsvidnes underskrift. Kvinden desuden tiltalt for at have forfalsket sin mands underskrift i forbindelse med optagelse af et lån på 51.000 kroner, men dette forhold blev hun ikke dømt for, idet manden var bortrejst til Tyrkiet og derfor ikke kunne aflægge forklaring for domsmandsretten. Den betingede dom er ikke tilknyttet vilkår om samfundstjeneste eller tillægsbøder. nca