Forfatter bag ikonisk vampyrfortælling er død

Anne Rice, der forfattede "En vampyrs bekendelser", er død. Hun blev 80 år. Det skriver AFP.

FILE PHOTO: Elton John and writer Anne Rice attend curtain call of Broadway play <i>Robert Caplin/Reuters</i>

FILE PHOTO: Elton John and writer Anne Rice attend curtain call of Broadway play Robert Caplin/Reuters

Forfatteren bag den kendte bog "En vampyrs bekendelser", Anne Rice, er død i en alder af 80 år. Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Ifølge hendes søn, Christopher Rice, sov hun ind lørdag oven på komplikationer fra et slagtilfælde.

- Jeg sad ved siden af hende i hendes sidste timer i ærefrygt over hvad, hun har opnået, og hendes mod.

- Lad os alle finde glæde i, at Anne nu på første hånd får svarene på de mange store spirituelle og kosmiske spørgsmål, der definerede hendes liv og karriere, skriver Christopher Rice på Facebook.

Anne Rice voksede op i New Orleans, hvor hun af hendes forældre blev givet det for en kvinde atypiske fornavn Howard Allen.

Hun studerede i 1970'erne politik og senere skrivekunst. Efter at have mistet sin datter i 1972 begyndte hun på de bøger, der kom til at definere hendes forfatterskab, Vampyrkrøniken.

Bøgerne foregår i et dystert, gotisk og erotisk univers og omhandler en række vampyrers skæbner. De blev fremstillet som plaget af indre konflikter i et glamourøst men også tragisk lys.

Hovedpersonerne er den arrogante vampyr Lestat, der i 1791 omvender den sorgplagede Louis. De to vampyrers samliv og konflikter danner rammen om den første bog, der samtidigt har stærkt erotiske undertoner.

Til en start havde Anne Rice kun begrænset succes med sine bøger, men opbyggede dog langsomt en trofast læserskare.

Det helt store gennembrud kom i 1994, hvor filmen "En vampyrs bekendelser" havde premiere.

På rollelisten var store navne som Tom Cruise, Brad Pitt, Antonio Banderas, Christian Slater og en ung Kirsten Dunst.

Filmen blev et kæmpe hit og er af mange set som fødslen af den moderne vampyrgenre, der blandt andet tæller den hyper populære Twillight-serie.

Anne Rice fortsatte med af udgive bøger hele livet, og udgav seneste skud på stammen om Lestat i 2018.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden