Forfatter efterlyser lokale folk
Iben Mondrup er en dansk forfatter, der leder efter kilder til sit nye romanprojekt.
Det skal foregå i Frederikshavn under og efter anden verdenskrig.
- Derfor vil jeg gerne efterlyse personer, der er født i årene fra 1940-50 og opvokset i Frederikshavn eller omegn, siger Iben Mondrup.
Hun er i gang med at forberede til en ny roman, der handler om nogle børns opvækst i 40’ernes og 50’ernes Frederikshavn.
- Da jeg ikke selv har nære relationer i byen, søger jeg nogen, der kunne tænke sig at bidrage med viden om egnen og minder fra livet i byen på den tid. Vi kan tale sammen per mail, eller jeg kan komme og drikke en kop kaffe hos dig, alt efter hvad der passer dig bedst. Og jeg tager kage med, smiler Iben Mondrup.
Henvendelser til forfatteren kan ske på mailadressen frederikshavnerdrenge@gmail.com
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.